Havde Helle Thorning-Schmidt været et popnummer og ikke navnet på Danmarks statsminister, så havde det været sommerens store hit overalt i Europa. Der findes efterhånden knap den avis på kontinentet, der ikke har udnævnt hende som et varmt navn i den vanskelige kabale, som EUs stats- og regeringschefer skal forsøge at lægge onsdag aften om blandt andet posten som formand for Det Europæiske Råd.
Tag nyhedsbureauet Reuters, som tirsdag skrev, at »den danske statsminister Helle Thorning-Schmidt er bredt anset som den førende kandidat, men Frankrig kan muligvis gøre indsigelser, fordi hendes hjemland ikke er medlem af euroen, mens jobbet indebærer at lede møder for euro-topmøderne«.
Omvendt konkluderede den velansete tyske avis Süddeutsche Zeitung, at Frankrig »synes klar til at opgive oppositionen mod at Helle Thorning-Schmidt bliver den næste formand for Det Europæiske Råd«, mod at posten som EUs økonomikommissær bliver givet til en franskmand.
I EU-avisen European Voice står der, at »aftalen synes at være, at Helle Thorning-Schmidt vil få posten som formand for Det Europæiske Råd, og at Federica Mogherini, Italiens udenrigsminister, vil blive repræsentant for udenrigsanliggender«.
Men en diplomat tæt på forhandlingene påpegede, at andre navne er lige så varme som Thornings. Irsk presse fremhæver den konservative premierminister Enda Kenny, og i aftes blev der fyret op under ikke kun kandidater som den finske konservative Jyrki Katainen, den lettiske partifælle Valdis Dombrowskis, begge i premierministerligaen, men også deres kollega, esteren Andrus Ansip blev nænvt som oplagte afløsere for Rompuy.
Langtrækkende betydning
Den nuværende formand for Det Europæiske Råd, Herman Van Rompuy, skal lede mødet onsdag aften, men tirsdag var det endnu ikke lykkedes ham at skabe enighed trods intens telefonkonsultation med hovedstæderne, og hans arbejde og tomandsmøder fortsætter helt op til – og måske under – topmødet.
Imens kører det hele i ring i en kakofoni af lige dele forventning og selvsving. For onsdag aftens kabalelægning får betydning, der rækker langt ud over, hvordan dansk politik måtte blive påvirket af en statsministers exit eller ej. Her spekuleres i mulige konsekvenser af, at den næste økonomikommissær kan blive en franskmand, der nu skal holde sit skrantende hjemland i ørerne, og at eurogruppen måske får en spansk formand, selv om hans hjemland knap og nap er ude af gældskrisen. Og hvad hvis udenrigskommissæren bliver italiensk – får EU så blød kant til Rusland midt i Ukraine-krisen – og hvad vil resultatet blive?
Flere diplomater i Bruxelles, som Berlingske har talt med, vurderer, at Thorning er i en position med muligheder. Enkelte påpeger, at man i stedet skal se til et østland for at få efterfølgeren til den nuværende formand for Det Europæiske Råd på plads.
»Det vil være logisk,« siger en diplomat, der ligesom Berlingskes øvrige kilder påpeger, at udfaldsmulighederne er mange, og at et sammenbrud ikke er udelukket.
Østeuropæernes dagsorden
Formelt set skal EU-topmødet onsdag aften udelukkende levere en udenrigschef. Lederne behøver ikke at gå videre, men flere diplomater oplyser til Berlingske. at der er et stærkt ønske fra flere lande, herunder Tyskland, om at løse sagen nu, blandt andet ved at lade spillet om posterne i den kommende EU-Kommission indgå.
»Men det er langtfra udelukket, at kabalen først lægges færdig efter sommerferien,« siger en diplomat.
Dagsordenerne er vidt forgrenede og findes i lige så mange afskygninger, som der findes europæiske hovedstæder.
Den socialdemokratiske italienske premierminister, Matteo Renzi, lobbyer med overvejende succes hårdt for sin unge udenrigsminister, Federica Mogherini, som ny udenrigschef.
Men hun bliver mødt med et fnys af blandt andre Dalia Grybauskaite, Litauens præsident, der også anses som en værdig afløser for Rompuy. Italiens tøvende og bløde kurs over for Rusland er en rød klud for EUs østlande, der føler sig truede af Ruslands fremfærd i Ukraine. Tirsdag sagde hun på et pressemøde, at »vores hovedprincip er, at den person, der skal være udenrigschef i det mindste må være neutral i forhold til forskellige holdninger og koordinere alles holdninger – ikke levere en snæver eller kontroversiel position, især i forhold til Ukraine,« sagde hun på et pressemøde i Vilnius om Mogherini.
I øvrigt er det ifølge Letlands udenrigsminister, Edgars Rinkevics, et klart krav fra de ti tidligere kommunistiske lande i øst- og centraleuropa, at et af topjobbene skal gå til denne EU-blok. Dog oplyser diplomatkilder til EU-nyhedsmediet Euractive, at østlandene næppe vil eller vil kunne blokere for udnævnelsen af Mogherini. Men ikke engang det er der fuldstændig sikkerhed for:
»Der kan jo være stats- og regeringschefer, der synes, at Mogherini er fin nok, men som ønsker at se hele pakken, før de siger ja eller nej – og så er vi på den anden side af sommerferien,« siger en diplomat.