Ét-barns-politikken i Kina medførte bl.a. en hel generation af fede, forkælede og dovne kinesere, der slet ikke kan løfte fortidens stolte traditioner om at arbejde hårdt og tjene samfundet. Måske er det for meget at sammenligne curlingbørn med overbeskyttede og overvægtige enebørn i Kina, men jeg mener faktisk, at der er en del lighedspunkter. Curlingbørn koster penge i mere end én forstand.
I starten gik det ud over børn, men børnene er blevet unge og voksne, og curlingproblematikkerne findes allerede på gymnasierne, på universiteterne, på de tekniske skoler, ude hos håndværksmestrene og på arbejdsmarkedet generelt. Curling-ledelse, hvor man først skal opdrage nye, unge medarbejdere til at møde til tiden og komme på arbejde hver dag, gøre sig umage og prøve igen og starte nederst i hierarkiet uanset, hvor flad strukturen er, før de kan påbegynde deres reelle arbejdsopgaver, er allerede et stort og velkendt problem.