Helle Thorning-Schmidt og S-holdet blev - som tallene forelå sent torsdag - sendt ud af ministerkontorerne på Slotsholmen med et brag efter kun en enkelt periode ved magten, mens Lars Løkke Rasmussen kan indkassere nøglerne til Statsministeriet.
Det er selvsagt et voldsomt nederlag for Thorning og en stor sejr til Løkke. Men den blodige ironi er, at Socialdemokraterne er blevet landets største parti, mens Venstre har oplevet et dramatisk tilbageslag.
Zoomer vi ind på mandattallene er det krystalklart, at Lars Løkke Rasmussen bør sende nogle venlige tanker til to af sine kolleger i blå blok - først og fremmest selvfølgelig Kristian Thulesen Dahl, som har fået sit store folkelige gennembrud og har leveret intet mindre end et kanonresultat for Dansk Folkeparti i sit første folketingsvalg som partileder.
Dernæst bør Løkke tænke med taknemmelighed på Anders Samuelsen, Simon Emil Ammitzbøll og resten af Liberal Alliance, der har ført en nærmest eksemplarisk valgkamp, hvor de samtidig har udvist stor loyalitet overfor Venstres formand.
Resultatet bør kalde på en vis ydmyghed hos Lars Løkke Rasmussen og Venstres topledelse. Løkke har testet vælgernes tålmodighed til det yderste med sine sager. Nu får han en unik mulighed for at vise de store politiske evner, som han ubestrideligt er i besiddelse af, og som for alvor vil kunne komme til udfoldelse. men det kræver, at han formår at bygge videre på den målbevidste og seriøse profil, som danskerne har fået at se i løbet af en hård valgkamp, hvor Løkke har været under maksimalt pres og undervejs har været offer for en brutal S-kampagne.
Kan han fortsætte linjen, kan han blive en stærk statsminister. Han besidder en enestående viden, har en lang parlamentarisk erfaring, har været minister og oven i købet statsminister, hvilket giver ham et ekstraordinært stærkt afsæt for at kunne lede sin kommende regering og kunne manøvrere sin politik igennem Folketinget.
Men hvad kommer de markant ændrede styrkeforhold i blå blok til at betyde? Det siger sig selv, at Løkke kommer til at tage hensyn til især Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, og af samme grund bliver de kommende dages forhandlinger om et borgerligt liberalt regeringsgrundlag og dannelsen af en ny regering uhyre spændende at følge. Kristian Thulesen Dahl har fået et så stort gennembrud, og Dansk Folkeparti er blevet et så solidt parti, at mange vælgere vil opfatte det som værende næsten naturstridigt, hvis DF ikke bliver en del af en kommende Venstre-ledet regering. Ender DF i regering, bliver der også på dette plan skrevet historie. Ender DF i sidste instans med at stå udenfor, siger det sig selv, at Thulesen også i denne position vil være meget stærk og indflydelsesrig.
For de Konservative blev valget - som ventet - en skuffelse. Der nu venter en tid med genopbygning - med Brian Mikkelsen som det afgørende omdrejningspunkt - men også med mulighed for at være med til at påvirke en ny regering og søge indflydelse på dens politik.
For rød blok tegner nederlaget nærmest monumentalt.
Det er en bet for Thorning, at hun kun får én periode i Statsministeriet. Hun kan trøste sig med, at hun har leveret økonomiske resultater - især takket være de Radikales bastante indflydelse på hendes politik. Men hun kommer ikke til at kunne måle sig med Poul Schlüter, Poul Nyrup Rasmussen og Anders Fogh Rasmussen, som alle sikrede sig lange regeringsperioder.
Også for de Radikale er valget endt som en veritabel katastrofe. Afskeden med den karismatiske og bomstærke Margrethe Vestager har ganske enkelt været mere, end de Radikale har kunnet holde til. Vestager var på mange måder den virkelige chef i Thornings regeringer, indtil den radikale leder som bekendt forlod dansk politik til fordel for en magtfuld post i EU-kommissionen. Morten Østergaard skal nu forsøge at rejse sig selv og en minimeret folketingsgruppe ovenpå en hård afklapsning.
SF indkasserede som ventet et ringe resultat, og rød blok kan reelt slet ikke bruge de flotte resultater fra Enhedslisten og Alternativet til noget som helst.
Tilbage står, at Lars Løkke Rasmussen - endnu engang - toner frem som dansk politiks største come back kid nogensinde. Han har oplevet enorme op- og nedture i sin karriere, og han var for et år siden tæt på at miste opbakningen i sit parti og blive væltet som formand. Der blev slået skår af troværdigheden undervejs, men han overlevede. Nu tegner alt til, at Løkke snart kan sætte sig til rette i Statsministeriet.