Lige til det sidste så det ud til, at folketingsvalget ville blive usædvanligt tæt, og meningsmålingerne spåede næsten dødt løb.
Men målingerne stemte ikke overens med virkeligheden. I medierne bliver de tillagt en »overdreven grad af præcision«, mener valgforsker og postdoc ved Københavns Universitet Rasmus Tue Pedersen.
{embedded type="node/" id="ynodes_carousel"}
»Vi ser stadigvæk rigtig mange mediehistorier, hvor man kommenterer på hele og halve procenter,« siger han.
Der vil altid være en usikkerhed, påpeger Rasmus Tue Pedersen: »Det er i virkeligheden simpel matematik: Det er fantastisk smart, at man kan spørge 1.000 mennesker om, hvordan de har tænkt sig at stemme, og så få et estimat over, hvordan 3,5 mio. danskere stemmer. Men uanset hvor dygtig man er til at lave målinger, er der usikkerhed, som man ikke komme udenom. Så bliver man i hvert fald nødt til at spørge alle vælgere,« siger han.
At forsøge at forudsige et valgresultat med meningsmålinger svarer til at forudsige den globale opvarmning ved at måle på temperaturen en enkelt dag, mener Rasmus Tue Pedersen.
Valgforsker ved Syddansk Universitet Robert Klemmensen fokuserer specielt på Dansk Folkepartis fantastiske valgresultat, der overstiger det spåede.
»Både vi forskere og meningsmålingsinstitutterne har stadigvæk ikke har styr på at måle Dansk Folkeparti rigtigt. Der er stadigvæk folk, der ikke vil sige, at de stemmer på Dansk Folkeparti,« siger han.
Tvivlerne er også skyld i, at målingerne ikke ramte helt plet. Sådan lyder det fra Camilla Fjeldsøe, der er leder af den politiske afdeling hos Gallup, som leverer meningsmålinger for Berlingske – og faktisk kun ramte ét mandat forbi på valgdagen. »Jeg tror, det rigtigste svar at give, det er, at der har været utroligt mange tvivlere. At forudsige, hvad de tvivlere vil gøre, når de står inde i boksen, det er utrolig svært,« siger hun.