Dengang åbnede Marianne Jelved på et fatalt tidspunkt for et internt opgør mellem S og R om, hvor stram udlændingepolitikken kunne være.

Dermed gjorde hun det også uhyre nemt for daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen at udstille splittelsen i rød lejr og køre en sikker valgsejr hjem.

Derfor tabte Socialdemokraterne så endnu et valg med udlændingepolitik i centrum, og allerede på valgnatten tog den slagne Mogens Lykketoft konsekvensen og gik af som S-formand.

Det store spørgsmål er, om den nuværende radikale leder, Morten Østergaard, er i gang med at udsætte nutidens socialdemokratiske formand, Helle Thorning-Schmidt, for præcis samme form for underminering, som Marianne Jelved i 2005 udløste over for Mogens Lykketoft.

Med sin konstatering af, at mange flygtninge fra det krigshærgede Syrien med stor sikkerhed kommer til at opholde sig i Danmark i lang tid og derfor bør integreres fra dag ét, retter Østergaard et ødelæggende slag mod Thorning.

Siden åbningstalen i oktober har regeringschefen ihærdigt forsøgt at overbevise danskerne om, at mange af flygtningene kun vil skulle være her i landet på et midlertidigt ophold, inden de atter vil kunne rejse hjem.

Med Morten Østergaards udmelding står statsministeren afklædt tilbage. Den unge radikale leder har i realiteten optrådt som drengen i H.C. Andersens berømte beretning om »Kejserens nye klæder«, når han konstaterer, at regeringens asylstramninger ikke vil få nogen nævneværdig effekt – og regeringschefen derfor intet tøj har på.

Thorning står nu tilbage med den komplet umulige opgave at skulle sælge en asylpolitik, som hendes nærmeste allierede har undsagt.

Det betyder, at statsministerens troværdighed bliver udfordret til det yderste, og det medfører, at vælgerne får indtryk af to regeringspartier, som følger hver sin linje på et vitalt politisk område.

{embedded type="node/" id="ynodes_carousel"}

Ser vi tilbage på den nyere historie har denne form for uenighed om udlændinge- og flygtningepolitikken været recepten på et valgnederlag.

I blå lejr kan man næsten ikke tro på sit eget held over, at S og R selv skaber maksimal usikkerhed om regeringens kurs så tæt på et valg. Alt i alt vil det give Lars Løkke Rasmussen (V) endnu bedre muligheder for at indkassere den valgsejr, som målingerne i lang tid har lagt op til.

Så sent som i weekenden viste en måling i Berlingske, at danskerne har størst tiltro til hans udlændingepolitik, og den holdning vil mange vælgere formentlig blive yderligere bestyrket i, når S og R ikke kan finde ud af at holde sammen.

Set fra sidelinjen kan det være svært at forstå, at Morten Østergaard indtager et standpunkt, som så tydeligt udfordrer Thorning og sår tvivl om regeringens asylpolitik. Forklaringen er, at der er tale om lige dele idealisme og kynisme.

Det har med sikkerhed gjort voldsomt indtryk på den radikale leder – på nærmeste hold – at se, hvordan millioner af flygtninge lever under svære forhold i gigantiske lejre som en konsekvens af krigshandlingerne i Syrien.

Men Morten Østergaard er også en dreven politiker, som for længst har registreret, at mange i det radikale bagland er stærkt utilfredse med Thornings ønske om at stramme asylpolitikken. Med sine signaler forsøger han at berolige sine partifæller og placere sig selv mere fordelagtigt i en kommende valgkamp.

Problemet er selvfølgelig, at det sker på Socialdemokraternes bekostning.

Af samme grund er vreden stor i S-ledelsen. Her sidder man tilbage med følelsen af, at de Radikale igen river tæppet væk under en socialdemokratisk formand.

Først gennemtvang Thornings første radikale regeringspartner, Margrethe Vestager, en økonomisk politik, der pressede Thorning til at opgive centrale valgløfter og begå løftebrud i stor skala. Nu følger efterfølgeren Morten Østergaard op med at så tvivl om den stramme udlændingepolitik, som den socialdemokratiske statsminister under stort besvær har kæmpet for at samle sit parti og sin regering om.

Alt i alt har Morten Østergaard foræret årets største julegave til Lars Løkke.