Da Lars Løkke Rasmussen trådte op på Folketingets talerstol den 1. december for at fortælle om planerne for sin nye regering, indledte han med at sige, at han ugen før havde deltaget i en konference i Nyborg.

Konferencen var arrangeret af LO og handlede om fremtidens arbejdsmarked. Med fokus på, hvad globalisering og ny teknologi vil betyde for fremtidens job. Løkke ankom til Nyborg direkte fra forhandlingerne om dannelsen af sin nye regering, og ved ankomsten slog det ham, at de ting, der optog de 300 deltagere i konferencen, var præcis de samme, som han sad og diskuterede med Søren Pape og Anders Samuelsen.

I Nyborg gav LO-formanden, Lizette Risgaard, statsministeren stof til eftertanke, da hun sagde: »Utrygge mennesker tøver. Trygge mennesker tør.«

De ord tænkte han over, da han senere kørte over Storebæltsbroen og Sjælland på vej hjem til de fortsatte regeringsforhandlinger.

Når Løkke mandag morgen byder velkommen til et møde på Marienborg, går der en direkte tråd tilbage til hans deltagelse i LO-konferencen og forhandlingerne om regeringsgrundlaget, som udmærker sig ved at stille skarpt på muligheder og trusler ved de store teknologiske forandringer, som virksomheder og medarbejdere står midt i.

På mødet vil han indsamle idéer til det videre arbejde med et projekt, han har valgt at kalde for »Partnerskab om fremtidens arbejdsmarked«. På mødet vil Rob Nail fra Singularity University fortælle om, hvordan teknologi forandrer verden, mens tillidsmand Jan Grimstrup fra KP Komponenter, professor Philipp Schröder fra Aarhus Universitet og Helle Valentin fra IBM vil debattere udsigterne for fremtidens arbejdsmarked.

I en pressemeddelelse forud for mødet siger Løkke: »Vi skal hele tiden være et skridt foran udviklingen, så vores virksomheder også vokser fremover og skaber velstand. Samtidig skal vi ikke være blinde for, at udviklingen kan gå så stærkt, at mange føler sig utrygge. Det skal vi tage alvorligt. Fremgang skal ikke være for de få, men løfte hele vores land.«

Med dette anslag åbner Løkke en dagsorden, som er uhyre vigtig, hvad enten man er rød, blå, gul eller grøn. Det handler om, hvordan vi ruster os til at kunne udnytte nye teknologiske kvantespring med bl.a. automatisering, digitalisering og brug af kunstig intelligens i hidtil ukendt omfang, så vi kan være blandt de bedste i den globale konkurrence.

Men det handler også om at sikre, at samfundet ikke splittes mellem dem, som kan gribe mulighederne, og dem, der bliver sat af. Sker det sidste, kan konsekvenserne blive dramatiske. Se blot på udviklingen i Europa og senest valget af Donald Trump som præsident i USA. Millioner af vælgeres frygt for globalisering, indvandring og ny teknologi, som har bragt mange traditionelle job i fare, har udløst historiske opbrud. Med andre ord får netop vores evne til at kunne håndtere disse udfordringer direkte konsekvenser for både den økonomiske og politiske stabilitet og den sociale sammenhængskraft i samfundet.

Set fra et dansk perspektiv er den gode nyhed, at vi som et lille, sofistikeret og fleksibelt land har et godt udgangspunkt. Den dårlige nyhed er, at hvis vi ikke er hurtige nok til at omstille os og investere i teknologi, uddannelse og træning vil vi tabe terræn, hurtigt, eftersom hastigheden i forandringerne er så høj.

Læser man regeringsgrundlaget, kan man se, at Løkke har forstået det. Dokumentet lægger op til at skabe bedre betingelser for virksomhederne, samtidig med at der lægges vægt på, at uddannelse og efteruddannelse skal styrkes.

I forhold til virksomhedernes udfordringer er Digitalt Vækstpanel allerede i fuld gang. Det har CEO Niels Bjørn Christiansen fra Danfoss som formand, og blandt medlemmerne er bl.a. Jim Hagemann Snabe fra World Economic Forum. De arbejder på at belyse mulighederne for et digitalt løft af virksomhederne – især de små og mellemstore. De analyserer erhvervslivets behov for digitale kompetencer. Og de ser på det offentliges rolle for at understøtte digitale forretningsmodeller.

Panelet skal senest i april 2017 aflevere sin rapport til regeringen, som dernæst vil lægge en strategi for, hvordan Danmark bedst føres gennem den digitale omstilling.
Tidligere hed udvalget »Produktionspanel 4.0«, men er blevet omdøbt til Digitalt Vækstpanel. Det kan lyde som en ligegyldig detalje, men er udtryk for, at regeringstoppen har forstået, at det langt fra alene er produktionsjob, der bliver påvirket af udviklingen. Digitaliseringen får konsekvenser overalt, og derfor har Dansk Erhverv arbejdet målrettet for, at også digitaliseringens indtog i den store servicesektor kommer med i udvalgets arbejde, for de fleste arbejdspladser er inden for servicesektoren.

I forhold til medarbejderne skal Løkkes nye »Partnerskab om fremtidens arbejdsmarked« – også kaldet Disruptionrådet  – skabe en ny mødeplads. Her vil regeringschefen sammen med ministre, arbejdsmarkedets parter, virksomheder og eksperter drøfte, hvordan vi griber mulighederne i den teknologiske udvikling og sikrer, at alle får del i den velstandsudvikling, som globalisering og ny teknologi åbner for. Et spor herfra vil løbe direkte over i de kommende trepartsdrøftelser om en styrkelse af voksen– og efteruddannelsen, hvor det handler om at sikre en livslang læring, så medarbejderes kompetencer kan opdateres i takt med forandringerne på arbejdsmarkedet.

Ser vi tilbage på de seneste måneder, har Løkke oplevet, hvordan hans stort anlagte økonomiske helhedsplan kørte fast og blev kasseret. Med sin nye dagsorden får han større mulighed for at samle regeringen, partierne, arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger om en dagsorden, som ingen reelt har råd til at lade ligge.

På dette felt kan det kun gå for langsomt med at finde svarene på udfordringerne og få de gode hensigter gjort til handling.