TUNIS: Solen skinner fra en skyfri himmel, og der er over 20 grader her i den tunesiske hovedstad, Tunis. Politisk og økonomisk trækker det dog op til uvejr i det lille nordafrikanske land, hvor det arabiske forår først indfandt sig for snart fem år siden.

»Vi har foretaget en demokratisering. Vi har en ny forfatning og politiske partier, men det er ikke løsningen på længere sigt. Vi har brug for økonomisk og social udvikling, for oplever tuneserne ikke, at deres sociale vilkår forbedres under det nye demokratiske styre, så vil det blive undermineret.« Det siger Abdessatar Ben Moussa, advokat og leder af Tunesiens største menneskerettighedsorganisation, der i dag får overrakt Nobels Fredspris i Oslo sammen med de tre andre organisationer i den tunesiske demokratibevægelse, Tunisian National Dialogue Quartet.

Ben Moussa og de øvrige demokratiforkæmpere i kvartetten får fredsprisen, fordi de reddede Tunesiens skrøbelige demokratisering fra at blive afsporet tilbage i 2013, hvor landet var politisk paralyseret som følge af mistillid mellem de sekulære politiske partier og det store islamisk-baserede Ennahda.

Selv om det lykkedes at redde den demokratiske proces på målstregen, og selv om Nobels Fredspris er et kærkomment skulderklap, er der ikke tid til at hvile på laurbærrene. Heller ikke for landene i Europa, hvis de gerne ser, at det tunesiske demokrati skal tjene som et forbillede for resten af Nordafrika og Mellemøsten, understreger Ben Moussa.

»Tunesien har ingen naturressourcer, og vi har brug for investeringer udefra,« siger den mangeårige advokat, der siden 2011 har været leder af den største af Tunesiens menneskerettighedsorganisationer, Ligue Tunisienne pour la Défense des Droits de l’Homme.

Ben Moussa påpeger, at et bedre økonomisk funderet Tunesien vil forebygge et af de problemer, som i øjeblikket giver de europæiske regeringer dybe panderynker – migration.

»Økonomisk vækst og jobskabelse vil jo modvirke, at tuneserne søger mod Europa,« forklarer Ben Moussa.

Knap 16 procent af arbejdsstyrken i Tunesien er uden job, og blandt unge, der i en mellemøstlig kontekst er relativt højt uddannet, er der endnu flere ledige.

Investeringer skal modvirke terrortruslen

Nok så afgørende vil en økonomisk håndsrækning udefra ifølge Ben Moussa desuden styrke Tunesiens kamp mod den terrorisme, som landets sikkerhedsstyrker næsten daglig konfronteres med. En trussel som indtil videre har resulteret i tre store terroranslag her i den tunesiske hovedstad og i byen Sousse – en af landets store turistdestinationer.

»Der er en sammenhæng mellem fattigdom og manglende social udvikling på den ene side og terrorisme på den anden. Terroren lever af marginalisering, og terroren skaber ikke kun usikkerhed i Tunesien. Den kan også eksporteres til Europa,« siger Abdessatar Ben Moussa.

Hvordan skal Tunesien overbevise europæiske virksomheder om, at det er en god idé at investere i Tunesien, der er plaget af terrorangreb, og som ligger klos op ad det lovløse Libyen, hvor Islamisk Stat hærger?

»Det er rigtigt, at det er svært at tiltrække private investorer lige nu, men jeg appellerer til de europæiske regeringer og til EU. De kan begynde med at afskrive Tunesiens gæld eller omdanne gælden til investeringer, der kan være med til at skaffe økonomisk udvikling og nedbringe arbejdsløsheden,« svarer Ben Moussa, der især peger på investeringer i infrastruktur.

»Vi har brug for nye veje og togforbindelser – ikke i så høj grad ved kysten, men inde i landet, der ikke er så udviklet, og hvor de terroristiske og radikale grupper især kan rekruttere. Hvis de europæiske regeringer og EU går forrest, vil det bane vejen for private investorer, og fra tunesisk side skal vi så tilbyde gunstige vilkår for udenlandske investorer,« forklarer Ben Moussa. Han opfordrer samtidig Europa til ikke at stirre sig blind på terrortruslen.

»Nu er der jo terrorisme overalt – også i Paris,« siger Ben Moussa.

Torturen trives trods fem år med demokrati

Tunesiens demokrati er efterhånden fem år gammelt. Hvor langt er I nået? Og hvor halter det?

»Vi oplever efter hvert terrorangreb en debat, hvor nogle kræfter, herunder politifolkenes fagforeninger og den gamle medielobby, argumenterer for, at vi for sikkerhedens skyld er nødt til at begrænse menneskerettighederne,« fortæller den tunesiske nobelprismodtager.

»Vi ser meget håndgribelige udfordringer, såsom tortur. Den findes stadigvæk, selv om den ikke længere er systematisk, og derfor er der brug for en grundlæggende reform af sikkerhedsstyrkerne. Desuden oplever vi stadig overgreb på pressefriheden. Der er fortsat journalister – om end meget få – der arresteres på grund af det, de skriver,« siger Abdessatar Ben Moussa, der derfor også har rigeligt at give sig til, når han efter prisoverrækkelsen i dag i Oslo skal tilbage til opgaverne i Tunesien.