Der bliver taget nattøj på, børstet tænder og sagt god nat. Men herefter er der mange børn og unge, der ikke falder til ro.

En ny undersøgelse, som Kantar Gallup har foretaget for Børne- og Socialministeriet viser, at godt hver fjerde i 4.-6.klasse og over halvdelen af elever i 7.-9. klasse tjekker telefonen, efter at de er gået i seng.

Men det har store konsekvenser for nattesøvnen, når teddybjørnen bliver skifter ud med mobiltelefonen.

»Teknologien har sneget sig ind og undermineret nogle af de helt basale behov, som mennesker har. Søvn er den væsentligste restitutionsaktivitet for mennesker, og de positive effekter af søvn kan ikke overvurderes,« siger speciallæge i medicin og foredragsholder, Imran Rashid, der også er forfatter til bogen »Sluk - kunsten at overleve i en digital verden«.

Smartphonen indeholder særligt to elementer, der harmonerer dårligt med tung søvn og søde drømme, og det er lys og informationer, fortæller speciallægen. Lyset i skærmen snyder vores hjerner og sætter de forkerte impulser i gang, så de små grå i stedet for at forberede sig på søvn holder festen kørende. Og adgangen til information sammenligner Imran Rashid med en indkøbstur i Ikea, hvor man kun lige skal have én ting, men kommer til at fylde hele vogn:

»Du kan jo ikke nøjes med at tjekke en enkel app eller en enkelt besked - der er en endeløs række af muligheder, der bare holder dig i gang.«

Særligt udfordrende bliver det, fordi børn i endnu højere grad end voksne har brug for deres nattesøvn, dels fordi de vokser, og dels fordi deres hjerner ikke er færdigudviklede. Derfor har Imran Rashid også ét altoverskyggende råd, og det gælder egentlig, uagtet om man er barn eller voksen:

»Telefonen skal 100 procent ud af soveværelset – køb et vækkeur.«

Forældre skal begynde med deres egne vaner

Et tegn på dårlig eller manglende nattesøvn er som regel, at man er træt, når man står op, og danske børn er blevet mere døsige om morgenen igennem de seneste godt 30 år. I 1988 var lige under hver tredje elev mellem 11 og 15 år træt mindst en gang om ugen. I 2014 var det tre ud af fire elever, der havde samme oplevelse, viser Skolebørnsundersøgelsen 2014 fra Statens Institut for Folkesundhed.

I den forbindelse hjælper det ikke at have små og store skærme liggende ved siden af hovedpuden, og hvis man som forældre gerne vil have ændret børnenes mobilvaner, så skal man ifølge familievejleder Lola Jensen begynde med at tage en selfie.

»Man bliver nødt til at begynde med sig selv – børnene er bare et spejl af, hvad deres forældre gør,« forklarer Lola Jensen, der har skrevet flere bøger og holder mange foredrag om opdragelse.

Det nytter heller ikke, at man står og siger, at der er forskel på, hvordan voksne og børn bruger mobilen og fortæller om den bidende nødvendighed og sit vigtige arbejde.

»Det er ikke argumenter, der bliver godtaget inde i barnets hjerne,« siger familievejlederen og tilføjer, at imens man som forældre bevæger munden, tænker barnet: »Hvis min far må, så må jeg også.«

I stedet skal man fra en tidlig alder have sat en fælles ramme for, hvordan man som familie håndterer mobilbrug – og i forhold til telefoner og sengetid, så foreslår hun, at rammen er:

»I vores familie parkerer man sin mobil i kurven i bryggerset, når vi går i seng – og det gælder alle.«