Teknologipagt skal afskaffe mangel på ingeniører og IT-specialister
Regeringen er klar med en bred teknologipagt, hvor den sammen med virksomheder, læreanstalter og organisationer vil tage et opgør med manglen på techkompetencer.
Regeringen er klar med en bred teknologipagt, hvor den sammen med virksomheder, læreanstalter og organisationer vil tage et opgør med manglen på techkompetencer.
Mange danske virksomheder må spejde langt efter kompetente ingeniører, IT-specialister og naturvidenskabsfolk, og intet tyder på, at rekrutteringen bliver nemmere i de kommende år.
Dette kan blive en regulær vækstdræber, advarer flere topchefer, og derfor sætter regeringen nu et mål om, at 20 procent flere danskere i 2025 skal fuldføre en videregående STEM-uddannelse (science, technology, engineering, mathematics, red.), mens 20 procent flere unge skal fuldføre en STEM-erhvervsuddannelse i 2025. Det vil ifølge regeringen betyde, at cirka 10.000 flere vil stå med en STEM-uddannelse om ti år.