En ny rapport, SmartThings Future Living Report, fra Samsung SmartThings forsøger at forudse, hvordan vi vil leve og rejse i fremtiden.

Privatejede droner, der ikke blot kan transportere personer, men hele huse, er en af de scenarier, rapporten præsenterer. På den måde ville man eksempelvis kunne flytte sit eget hjem til en ønsket destination i verden. Så slipper man også for at pakke en kuffert.

Det er den britiske rumforsker Maggie Aderin-Pocock, der har været ansvarlig for rapporten sammen med et hold eksperter, skriver The Telegraph.