Sov i Vincent Van Goghs seng for 67 kr. pr. nat
For ganske få penge kan du få en oplevelse med den berømte maler.
For ganske få penge kan du få en oplevelse med den berømte maler.
Vincent Van Goghs ikoniske maleri af sit værelse kan nu opleves på en helt ny måde. På AirBnB er det muligt at booke en overnatning i »Soveværelset,« som maleriet hedder.
The Art Institute of Chicago har i forbindelse med deres nye udstilling »Van Gogh’s Bedrooms« skabt en 3D kopi af det farverige værelse, som udlejes for 10 dollar (67 kr.) per nat, skriver CNN. Soveværelset er genskabt i Chicago og altså ikke i franske Arles, hvor det oprindeligt lå.
Efterspørgslen skulle være stor, derfor udlejes de kun i specifikke tidsrum via museets Twitter og Facebook. Med i prisen får man en billet til selve udstillingen, som vises fra 14. februar til 10. maj.