Det vil være godt for danskerne og den danske økonomi, hvis der bliver skruet op for lønningerne. Hvis det sker, vil danskerne få råd til mere forbrug, og det vil give et mere balanceret opsving.

Sådan lyder det fra den svensk storbank SEB i en helt ny analyse af den danske økonomi og de danske lønninger. Banken fremhæver, at fremgangen i de danske lønninger halter efter udlandet, og derfor er der rigeligt plads til, at lønposen vokser mere end de foregående år.