Renteindtægterne skuffede. Gebyrindtægterne skuffede. Og handelsindtægterne skuffede enormt. Halvårsregnskabet, som topchef Thomas Borgen fremlagde torsdag, levede ikke op til de senere tiders rekordvanlige stil fra Danske Bank.

Ganske vist havde landets største bank i årets første seks måneder en samlet indtægt på 22,3 mia. kroner. Men det var et fald på otte procent i forhold til samme periode året før. Og ganske vist havde banken på bundlinjen et overskud på 9,1 mia. kroner. Men det var et fald på 12 procent i forhold til samme periode året før.

Thomas Borgen påpeger indledningsvist, at banken har en »god underliggende udvikling« med tilgang af kunder og stigende udlån, hvilket også er rigtigt.

»Vores handelsindtægter falder dog ganske betydeligt. I 2017 var der en stor handel i rentemarkederne, som betød omkring to mia. kroner ekstra dengang. I år har der været en mindre handelsaktivitet. Vores gebyrer falder også, hvilket især skyldes et fald i Wealth Management-divisionen grundet udviklingen i de finansielle markeder,« lyder forklaringen derefter fra topchefen.

Svagt regnskab

Sydbanks bankanalytiker, Mikkel Emil Jensen, er anderledes klar i mælet, når han skal komme med sin vurdering af Danske Banks præstation i første halvår.

»Regnskabet er svagt. Det er noget dårligere, end man havde regnet med,« siger han.

Renteindtægterne er som nævnt dårligere end forventet, hvilket ifølge analytikeren skyldes lidt mere pres på udlånsmarginalen, end man havde regnet med. Der er simpelthen en hårdere konkurrence. Gebyrindtægterne er også lavere end ventet. Og så er banken især hårdt ramt af en kraftig nedgang i handelsindtægterne, som er markant lavere, end man havde estimeret.

»Der var usikkerhed i første kvartal, og den er blomstret op i andet kvartal. Usikkerhed omkring det italienske valg og usikkerhed i forhold til handelskrigen, som medfører en lav likviditet og volatilitet i markederne. Det medfører lavere handelsindtægter for banken, og det gør ondt,« siger han.

Én positiv ting

Volumenmæssigt ser det dog fornuftigt ud, og her er væksten ifølge Mikkel Emil Jensen bredt funderet rundt omrking i forretningen. Både geografisk og i divisionerne. Det er ikke en enbenet skammel, banken sidder på. Men der er ikke meget i regnskabet, der ligefrem overrasker til den positive side.

»Den eneste positive overraskelse er tilbageførslerne af nedskrivninger. Bankens kreditkvalitet er bedre end ventet,« siger han.

Aktiemarkedet afsagde da også en hård dom over regnskabet. Bankens aktie har det meste af torsdagen ligget til et fald på omkring syv-ti procent. Det fald skal ses i lyset af, at markedet nu er i tvivl om, hvorvidt Danske Bank vil være i stand til at kunne gennemføre aktietilbagekøb i det sædvanlige omfang, når året er omme.

For selv om den underliggende forretning egentlig viser fin form, er banken presset af lav handelsaktivitet. Det betyder, at banken regner med, at man ender i den lave ende af de 18-20 mia. kroner, som man har sat som forventet bundlinje for året.

»Sammenholder man det med, at banken nu vil donere op mod 1,5 mia. kroner til samfundsgavnlige formål, så sætter det spørgsmålstegn ved størrelsen af det aktietilbagekøb, som banken kan være i stand til at foretage ved årets afslutning. Og fortsætter den lave handelsaktivitet i tredje og fjerde kvartal, kan banken risikere at skulle komme med en nedjustering af resultatforventningerne. Dét får kursen til at dykke,« siger Mikkel Emil Jensen.