Det begyndte på en måde med Lou Andreas-Salomé. Suzanne Brøgger havde ved et tilfælde fået en biografi om den russiskfødte psykoanalytiker, som vendte 1900-tallets kvindesyn på hovedet og gik ind for erotisk frihed, også for kvinder, og som levede i åbne forhold med europæiske åndsikoner som Rilke og Nietzsche. Og, som om det ikke var nok, blev uddannet af Freud.
Det var i 1972, året før Suzanne Brøgger debuterede som forfatter med »Fri os fra kærligheden«.
Del:
