Få steder er behovet for at få renset luften mere tydelig end i Kina, hvor både hovedstaden og store dele af den østlige del af landet i årets første måneder har været indhyllet i en sort og giftig smog.

Forureningen var i januar måned i Beijing langt over de anbefalede niveauer. Det såkaldte Air Quality Index var på et tidspunkt oppe at ringe på 755, hvilket er markant over niveauet på 100, der anses som sundhedsskadeligt og kan forårsage luftvejsinfektioner samt øget risiko for lungekræft og hjertesygdomme.

Så sent som i sidste uge rakte den kinesiske minister for forskning og teknologi Wan Gang en hånd ud til verden ved at sige, at Kina var meget interesseret i at samarbejde om nye teknologier, der kan løse de store luft- problemer. Det forventes, at Kina frem mod 2015 vil investere mere end 300 mia. kr. i bekæmpelse af luftforurening, primært i de store byer og i de industrielle udviklingsområder.

Mere dansk eksport

Med velfærd i mange af verdens storbyer og flere biler og kraftværker til følge er partikelforurening en global udfordring, som skal løses. OECD forventer således, at antallet af for tidlige dødsfald som følge af partikler vil vokse fra en mio. årligt til tre mio. årligt i 2050, hvis den eksisterende udvikling fortsætter.

Og netop her er danske virksomheder ved at gøre sig klar til at rykke ind med løsninger. Luft er ifølge Erhvervs- og Vækstministeriet det hurtigst voksende danske eksportområde inden for miljøteknologi, der typisk er delt op på jord, vand og luft.

Virksomheder, der beskæftiger sig med luftrensende løsninger, har øget eksporten, og fra 2011 til 2012 steg den danske eksport af ren luft-teknologi fra godt seks mia. til ca. ni mia. kr. årligt.

Ifølge brancheforeningen Dansk Miljøteknologi er der oplagte muligheder for danske virksomheder på det globale marked, der har mange års erfaring fra et hjemmemarked, hvor både regulering og et folkeligt fokus har skubbet til de teknologiske virksomheder. Danske virksomheder har haft tradition for at udvikle løsninger inden for integrerede systemer som kraftværker, forbrændingsanlæg, skibsmotorer samt katalysatorer til rensning af udstødningsgas.

De store rykker

På global plan er FNs søfartsorganisation IMO (International Maritime Organization) ved at skærpe regulativer på skibes udledning af blandt andet NOX (kvælstofoxider) og skadelige partikler. Det vil være endnu et element, der kan sætte gang i mere dansk eksport.

Blandt andet er Haldor Topsøe A/S ved at forberede sig på effekten af IMOs stramninger. Ifølge vicedirektør Joakim Reimer Thøgersen forventer Haldor Topsøe A/S, at 2000 til 3000 nye skibe om året skal have katalysatorer fra 2014, hvilket er et marked på ca. en halv mia. kr.

Selskabet har allerede udviklet teknologien, der skal ind i de nye skibe og er nu i gang med testarbejdet. Haldor Topsøe har ligeledes rettet blikket mod Kina, hvor det er de tunge lastbiler, der kan blive en guldgrube. Joakim Reimer Thøgersen forventer et marked på ca. 26 mia. kr.

Den tekniske servicevirksomhed Force Technology henter ca. en femtedel af selskabets milliardomsætning på cleantechløsninger. Her hos virksomheden med adresse på den københavnske vestegn ser man nu også mod øst.

»Der er ingen tvivl om, at regnbuen i øjeblikket ender i Kina,« forklarer Jens Legarth, der er divisionschef for Klima og Miljø hos Force Technology.

Force Technology har firedoblet antallet af projekter i Kina fra 2011 til 2012, hvor opgaverne primært består i at udvikle miljøteknologi til de meget forurenende kinesiske kraftværker. Det er højteknologiske løsninger, som er blevet brugt på det danske marked i mange år, men som ikke før har været interessante i Kina.

»Timingen er helt rigtig i øjeblikket, hvor det kinesiske styre er meget optaget af luftforureningen. Og netop investeringer i miljøteknologi er politisk styret, og derfor bliver der i øjeblikket indført lovgivning i Kina, der fremmer de her teknologier,« siger han.

Ny vækstplan skal skabe job

Regeringen har i denne uge præsenteret sin vækstplan for vand-, bio- og miljøløsninger. Udviklingen af eksporten inden for dansk miljøteknologi har en høj prioritet for regeringen, men førerpositionen ligger på vandteknologi, anerkender handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF).

»Vi kan også levere noget på luft, men vi er bare ikke klar til at levere en hel kæde som med vandteknologien,« siger Pia Olsen Dyhr.

Det betyder ikke, at Force Technology og lignende virksomheder skal føle sig overset af statens hjælpende hånd.

»Det, der er brug for i for eksempel Beijing, er ikke nødvendigvis katalysatorer på bilerne, men derimod regulering. I vores vækstmarkedsstrategi for Kina tænker vi i, hvordan vi kan hjælpe Kinas regering til at styrke reguleringen, og hvordan vi kan rådgive dem i at træffe de rigtige beslutninger,« siger Pia Olsen Dyhr.

Overordnet håber ministeren sammen med regeringen, at den nye vækstplan kan være med til at udbygge Danmarks position yderligere. Målet for regeringen er nemlig at skabe arbejdspladser i Danmark, og selv om antallet af beskæftigede i miljøteknologisektoren er faldet under krisen de seneste år, er potentialet til stede, vurderer Pia Olsen Dyhr. Alt afhænger dog af eksporten.

»Vi snakker over 50.000 arbejdspladser allerede i dag i miljøteknologisektoren, og jeg tror, at det er noget af det, som vi kan leve af i fremtiden. Men hvor mange nye arbejdspladser det bliver, kan jeg ikke sætte tal på. Det kommer an på, hvor gode vi er til at få foden indenfor i vækstmarkederne.«