I sidste sæson var både deltagere og publikum rørende enige om, at forestillingen ikke gjorde ret meget godt for folkestyret. »Rædselsfuldt« – lød dommen flere gange, når regeringschefen og partilederne i Folketinget var stødt frontalt sammen i spørgetimen med statsministeren.

Målet med spørgetimen, som blev indført i efteråret 2013, var ellers ædelt.

Ideen var, at duellerne skulle sikre en levende og aktuel debat i folketingssalen, hvilket i næste omgang skulle være med til at skærpe offentlighedens interesse for arbejdet i Folketinget.

Så smuk var visionen.

Men i praksis udviklede spørgetimen sig ofte til ørkesløse konfrontationer mellem tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt og V-leder Lars Løkke Rasmussen, ligesom Thorning blev kritiseret for at lade hånt om de spørgsmål, der blev stillet til hende. Gang på gang slog de øvrige partiledere ud med armene i frustration og klagede over, at de aldrig fik svar på deres spørgsmål.

Selv Mogens Lykketoft, der i sin tidligere rolle som formand for Folketinget var ophavsmanden til spørgetimen, måtte erkende, at seancerne ikke var forløbet på den måde, han havde drømt om.

Om en uge går det imidlertid løs igen.

Næste tirsdag – den 3. november – klokken 13.00 blændes der atter op for spørgetimen, og det står klart, at der praktisk taget ikke bliver ændret på konceptet.

Folketingets nye formand, Pia Kjærsgaard, havde ellers mere end antydet, at der kunne være grund til at revitalisere seancen, men efter at spørgsmålet har været drøftet i Folketingets ledelse, præsidiet, er der enighed om at give det nuværende format en chance til.

Alt i alt bliver der kun foretaget få justeringer. Efter folketingsvalget er der hele otte oppositionspartier, hvor der før var seks, og det betyder, at seancen kommer til at vare lidt længere – selv om der bliver skåret i taletiden undervejs.

Forud for den nye runde af dueller indskærper præsidiet, at det er vigtigt, at partilederne stiller aktuelle spørgsmål, som statsministeren skal besvare. Derudover krydser alle fingre for, at niveauet i debatterne hæves.

Når der ikke laves grundlæggende om på konceptet – trods de elendige anmeldelser i sidste sæson – skyldes det, at der er forventninger til, at en ny rollebesætning vil kunne ændre karakteren af forestillingen.

Helle Thorning-Schmidt kom aldrig tæt på arbejdet i Folketinget. Hun havde et fjernt og distanceret forhold til de fleste partiledere, som hun sjældent tog kontakt til eller involverede. Hun holdt tydeligvis heller ikke af spørgetimen. I stedet for at gå aktivt ind i diskussionerne med de øvrige partiledere holdt hun sig ofte til sine talepapirer og forberedte svar, ligesom hun i for mange tilfælde mødte spørgsmål med modspørgsmål. Det var ligeledes åbenlyst, at respekten for statsministeren var til at overse – ikke mindst i blå lejr – og endelig blev spørgetimen præget af, at alle deltagere var i fuld gang med indflyvningen til en af Danmarkshistoriens længste og hårdeste valgkampe. Hvilket var med til at forpeste stemningen i salen.

Efter Thornings afgang er der en forventning om, at spørgetimen vil kunne forløse en mere ægte debat og skabe mere liv i salen. De to hovedkombattanter – statsminister Lars Løkke Rasmussen og S-formand Mette Frederiksen – er politikere, som kan lide den direkte og spontane diskussion, og som har mod og erfaring til at reagere i situationen, ligesom de har en stor og bred viden at trække på.

I sin første tid som regeringschef har Løkke desuden demonstreret, at han ønsker at have tæt kontakt til de øvrige partiledere – hvilket hans smalle V-regering også er afhængig af – og endelig er der så lang tid til næste valg, at der er håb om, at debatterne ikke vil foregå i en lige så ond stemning som forud for sidste valg.

Nok så interessant kommer disse forudsigelser fra både rød og blå lejr. Holder de stik, kan Mogens Lykketofts udskældte koncept ende med at blive en succes. I andet forsøg.