Det lød ellers skråsikkert nok, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på et hasteindkaldt topmøde for civilsamfundet i september pointerede, at blot ti procent af de mange flygtninge, der kommer til Danmark, har en videregående uddannelse.

Topmødet var startskuddet til den storstilede indsats, hvor erhvervslivet ifølge statsministeren skal tage medansvar for integrationen af de mange flygtninge, som kommer til landet.

De ti procent var resultatet af en »affotografering« af flygtningenes kompetencer og som ifølge statsministeren skulle give »fast grund under fødderne« i integrationsdebatten.

Nu viser det sig, at grunden er knap så fast, som den ellers blev udlagt af Løkke, der sagde, at »cirka ti procent har lange eller mellemlange uddannelser. 40 procent har ingen uddannelser overhovedet«.

Samme septemberdag, som mødet fandt sted, oplyste integrationsminister Inger Støjberg:

»40 procent af dem har ingen uddannelse, 50 procent har en mellemlang uddannelse og ti procent har en videregående uddannelse.«

Integrationsministeren tilføjede:

»Billedet af at alle syrere, der kommer til Danmark, bare kan træde direkte ind på arbejdsmarkedet og er ingeniører og hjernekirurger og alt muligt andet, det er simpelthen ikke rigtigt.«

Som dokumentation for påstandene henviser Statsministeriet og Integrationsministeriet til en statistik over flygtninges indplacering på sprogkurser i 2014 og første kvartal 2015 – ikke til en oversigt over deres uddannelsesniveau.

Flygtninge placeres på Dansk 1, 2 og 3 alt efter uddannelsesbaggrund, men der er også andre ting, der spiller ind, så som kendskab til det latinske alfabet og engelskkundskaber.

»Man kan ikke sætte lighedstegn mellem, at flygtninge på Dansk 1 ikke har en uddannelse, at man på Dansk 2 har en mellemlang og Dansk 3 har en lang videregående uddannelse. Så enkelt er det ikke. Der er mange eksempler på, at folk placeres på en anden danskuddannelse end den, deres uddannelsesbaggrund egentlig tilsiger,« forklarer Poul Neergaard, formand for de danske sprogcentre, som står for danskundervisningen.

DI efterlyser udredning af kompetencer

Ifølge Jacob Nielsen Arendt, professor ved Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, KORA, har Poul Neergaard »en helt valid pointe«.

Netop fordi syrerne ikke bruger det latinske alfabet, kan mange af dem havne på det laveste niveau i danskklasserne, og dermed kan de af regeringen groft sagt blive slået i hartkorn med analfabeter og folk helt uden uddannelse. Det til trods for at de faktisk kan have studeret i årevis i hjemlandet. Regeringens konklusioner kan også være rigtige eller ligefrem en underdrivelse. Men opgørelser fra sprogkurser dokumenterer ingen af delene.

»Jeg mener bestemt, at der er behov for mere end det her i forhold til at fastlægge flygtningenes kompetencer. Det er afgørende for hvilken indsats, der skal gøres for at få dem godt integreret. Her må man sige, at dette materiale langt fra er tilstrækkeligt,« Jacob Nielsen Arendt.

Både i 2014 og i 2015 har det fra flere sider lydt, at netop de syriske flygtninge generelt er højt uddannede. Ingen ved, om det er rigtigt, for deres kompetencer er ikke kortlagt, påpeger Jacob Nielsen Arendt. Derimod er det undersøgt ganske grundigt, at syriske flygtninge er den flygtningegruppe, der frem til 2011 klarede sig dårligst, når det handler om at få et arbejde. Om årsagen er kompetenceniveauet, traumer eller andre faktorer er ikke undersøgt.

DI efterlyser tal, der grundigt kan kortlægge kompetencerne. Set fra hovedsædet på Rådhuspladsen, er der ikke brug for korte »one linere«, som efterfølgende viser sig at være fremsat på et mangelfuldt grundlag..

»Vi har i den grad brug for at få flyttet fokus i flygtningediskussionen over på, at de personer, der har fået tilkendt ophold i Danmark skal i beskæftigelse. De må ikke ende på passiv forsørgelse, som langt de fleste gør i dag. For at få det fokus, er det indlysende, at man skal vide, hvilke kompetencer de har. Så man kan få dem det rigtige sted hen i Danmark til virksomheder, der ved, hvad de kan. Derfor skal man have en grundig kompetenceafklaring af flygtningene. Det her er vigtigt. Vi taler om en rettesnor for den danske integrationsindsats,« siger Steen Nielsen, underdirektør i DI.

Ministerium vil lave undersøgelse

Også politisk rynkes der på næsen af regeringens brug af danskuddannelsestallene som bevis på flygtninges uddannelsesniveau. Ifølge de Radikales integrationsordfører, Sofie Carsten Nielsen, er det »helt misvisende«.

»Det er åbenlyst, at hvor de bliver placeret på danskuddannelserne intet siger om, hvad de kan. Vi kan sagtens have en ingeniør, der bliver placeret på Dansk 1, fordi vedkommende måske er i 50erne og ikke får lært dansk så hurtigt, men som kommer med præcis nogle af de kompetencer, som danske virksomheder skriger på,« siger hun.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra hverken statsminister Lars Løkke Rasmussen eller integrationsminister Inger Støjberg (V).

Statsministeriet oplyste indledende over for Berlingske, at de ikke forventer yderligere analyser af flygtninges kompetencer og baggrund end danskuddannelsestallene. Efter Berlingskes henvendelser oplyser Udlændinge-, Integrations-, og Boligministeriet dog i en mail, at det frem til januar 2016 vil gennemføre en spørgeskemaundersøgelse blandt de største flygtningekommuner som led i en gennemgang af integrationsprogrammet.