Det er en af statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) vigtigste dagsordener, der sættes på skinner, når han nu nedsætter »Disruptionrådet – partnerskab for Danmarks fremtid.«Løkke vil selv stå i spidsen for udvalget, der får deltagelse af topministre, centrale ledere fra arbejdsgiverorganisationerne og fagbevægelsen, eksperter, virksomhedsledere i sværvægtsklassen, bestyrelsesmedlemmer og succesrige iværksættere.

Ud over de 32 faste medlemmer vil bl.a. virksomheder og eksperter løbende blive involveret.