Peter Stub har drevet en ostehandel og en slagterbutik Westmarket på Vesterbro – ostehandlen lukkede efter tre måneder, slagterbutikken blot én. Ud over et samlet tab på 750.000 kroner sidder han tilbage med en følelse af, at ledelsen i Westmarket fralægger sig ansvaret for, at tingene er kørt skævt.

»Ledelsen har lokket en masse iværksættere ind, det er gået galt, og nu nægter man at tage et ansvar. Det er i virkeligheden dér, problemet ligger,« siger Peter Stub.