Danskerne får enten glæde eller ærgrelser af de nye bilafgifter. Først og fremmest får de nye bilafgifter betydning for prisen på de nye køretøjer. Langt de fleste nye biler falder i pris, fordi både grundsatsen for registreringsafgiften falder, og grænsen for den høje afgift stiger. Og det kommer desuden til at smitte af på priserne på nyere brugte biler.

Ifølge Bilbasens analytiker, Jan Lang, er der udsigt til prisfald på et år gamle biler på mellem 10.000 og 27.000 kroner på en række gængse modeller.