Det er ofte interessant at høre udenlandske ledere beskrive Danmark. I denne uge var det Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, der i sin tale til majestæten udtrykte beundring for vores uddannelsessystem, humanistiske æstetik, klimabevidsthed og ifølge ham dybtliggende europæiske sindelag.

Man kan ikke ved en sådan lejlighed – udover at anerkende Dronningens stil og intellektuelle klasse – undlade at registrere et paradoks. For alt imens man lytter til lovprisningen af Danmark, ved man jo, at der også her findes en mystisk og vist endda tiltagende følelse af vemod.