Sognepræst, forfatter og meningsdanner Kathrine Lilleør fik hele Danmark som sin menighed med sin selvbiografiske bestseller »Kvinde, hvorfor græder du«. Fastelavnssøndag holder hun Fastelavnsgudstjeneste i Sankt Pauls Kirke. Her fortæller hun om sit liv gennem syv billeder fra sin private samling.
Det var en stor, nedbrændt grund, som min morfar købte i Jagtborg Plantage ved Rørvig, da min mor var lille. Det hedder »Det Gamle Hus«, for det var det første hus, der kom på grunden ud af seks. Det var storslået at have et sommerhus og muligheden for at komme ud nær vandet. Det var min barndoms paradis. Der var ingen tid eller bekymring. Her var jeg bare glad. Vi var aldrig under 17 til bords i løbet af skolens sommerferie. Med fætre og kusiner. Min mormor og morfar havde ikke bil, men skaffede mad til alle os. Jeg ved ikke, hvordan de gjorde. Det er stadig en gåde.
Jeg gik i skole i Lyngby private Skole, fordi mine forældre vidste, at vi skulle flytte fra Bagsværd under min skoletid, så de ville spare mig for en skoleflytning. Jeg voksede siden op i Virum og tog bussen til Lyngby. Her går jeg i 2. klasse og er ufattelig træt af, at jeg ikke ligner en prinsesse. Jeg ville gerne være smuk. Hver gang, jeg fik øje på mig selv, syntes jeg, at jeg var utrolig grim. Det kom fra mig selv, for jeg har aldrig fået at vide, at jeg var grim. Jeg var bare ikke den, jeg gerne ville være, når jeg så mig i spejlet. Jeg talte ikke med nogen om det. Det begyndte for alvor at slippe mig, da jeg kom i 9. klasse. Utilfredsheden med mig selv, da jeg var barn, har lært mig at lægge mig selv væk. Jeg er aldrig nervøs, når jeg skal tale til mange mennesker, hvad enten det er i Sankt Pauls Kirke eller nytårsgudstjenester på DR1.