Dansk Folkepartis næstformand, Søren Espersen, bakker fuldt op om udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), der tirsdag delte et billede fra sin iPad med en af Muhammed-tegningerne.

Espersen har på det sociale medie Twitter delt et opslag, hvor han står med en kop, der ligesom på Støjbergs opslag viser Kurt Westergaards ikoniske tegning af profeten Muhammed med en bombe i turbanen.