SMSen fra præsidentens kontor fik det til at løbe hende koldt ned ad ryggen: Dansk prestigeprojekt misbrugt af ukrainske topfolk

Klokken var 9.07, da den første besked lyste op på Hanna Solomatinas telefon. Selv om det var en usædvanligt varm augustdag i fjor, fik ordene det til at løbe hende koldt ned ad ryggen.

På skærmen stod navnene på to af Ukraines kendteste regeringskritikere.

»Det er nødvendigt at indlede angrebet hurtigst muligt,« lød ordren.

Hanna Solomatina vidste kun alt for godt, hvad det betød.

Hun var afdelingsleder hos Ukraines Nationale Agentur for Bekæmpelse af Korruption. Den nyoprettede myndigheds opgave var at finkæmme ukrainske politikeres indtægter og formuer for tegn på lyssky indtægter fra bestikkelse og magtmisbrug.

Agenturet var et af de mest håndgribelige resultater af den ukrainske regerings erklærede kamp mod årtiers vildtvoksende korruption i landet.

Det var derfor, Hanna Solomatina havde taget jobbet. Hun ville trække en streg i sandet. Aldrig mere skulle Ukraine lide under tyvagtige magthavere som den præsident, der fire år tidligere måtte flygte ud af landet efter månedlange demonstrationer mod korruption.

Det endte blodigt. Omkring 100 demonstranter mistede livet under opstanden på Majdanpladsen, der blev fulgt af en russisk militær intervention i landets østlige del.

»Jeg ville sørge for, at de ikke døde forgæves,« fortæller Hanna Solomatina, da Berlingske møder hende i den ukrainske hovedstad, Kiev.

Men som beskeden på hendes telefon viste, var det ikke alle i det ukrainske magtapparat, der delte den idealistiske indstilling.

Kort efter hendes ansættelse i sommeren 2017 fik de ansatte ordre om at standse undersøgelserne, fortæller hun. Samtidig begyndte de samme ukrainske topfolk, der hævdede at ville bekæmpe korruption, at lægge pres på medarbejderne.

Beskeden denne morgen kom ifølge hende fra den ukrainske præsidents vicestabschef, Oleksij Horasjtjenkov. Ordren lød, at hun skulle bruge sin post til at finde snavs på de to oppositionspolitikere.

Hanna Solomatina har gemt alle beskederne, der nu er en del af en politiundersøgelse, på sin godt slidte iPhone.

»I begyndelsen var jeg chokeret over, at de ikke engang forsøgte at skjule det,« siger hun.

Dansk prestigeprojekt i centrum

Hanna Solomatinas beretning er en af de mange, der har udløst stærke reaktioner de seneste måneder i Ukraine. For udadtil holder de ukrainske magthavere fanen højt i korruptionskampen.

»Mit mål er at besejre korruptionen i Ukraine,« skrev den ukrainske præsident i sidste uge i et indlæg i avisen Washington Post.

Og i denne uge kommer landets regeringschef, Volodymyr Groysman, til København for at besøge Lars Løkke Rasmussen (V) forud for en konference om reformerne i landet. Konferencen i København skal blandt andet drøfte en international lånepakke til Ukraine.

Danmark er blandt de lande, der har bakket stærkt op om landets reformer. Et markant eksempel er det databasesystem, der udgør rygraden i det nye Nationale Agentur for Bekæmpelse af Korruption. Skiftende danske udenrigsministre har fremhævet det som en milepæl i kampen mod korruption.

»Jeg tror, at den politiske vilje til at tackle problemet er der,« sagde udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), da Danmark sidste år afsatte 530 millioner kroner over fem år til Ukraine under det såkaldte naboskabsprogram.

Men spørger man en stribe nuværende og tidligere ukrainske topembedsmænd, står det skidt til med den reelle vilje til at luge ud i korruptionen.

Ifølge dem har den ukrainske regering og præsidentens administration i flere tilfælde spændt ben for den højtprofilerede korruptionskamp og misbrugt det dansk-finansierede system til forfølgelse af oppositionen.

En af dem, der slår alarm, er Oleksandr Danyljuk, der indtil for to uger siden sad på den tunge post som finansminister i regeringen.

»Agenturet sidder med over en million opgørelser, og de gør intet,« siger han til Berlingske.

Årsagen er ifølge Oleksandr Danyljuk, at agenturet efter ordre ovenfra har indstillet det arbejde, der var dets fremmeste opgave: at tjekke de oplysninger, som politikerne selv havde indberettet i det danskudviklede system.

De officielle tal er da heller ikke imponerende. Myndigheden havde ved årsskiftet kun formået at undersøge 143 ud af over en million personer i systemet.

»Det er sabotage,« siger den tidligere minister, der blev fyret fra sin post efter offentlige skænderier med premierministeren.

Også Ukraines svar på Bagmandspolitiet i Danmark, Det Nationale Antikorruptionsbureau, beskylder regeringen for at spænde ben for kampen mod korruption. Ifølge bureauets chef, Artjom Sytnyk, har magthaverne misbrugt det dansk-finansierede system til at angribe oppositionspolitikere.

»Denne myndighed bruges nu til at forfølge ubelejlige personer,« siger Artjom Sytnyk.

Han anklager magthaverne for »manipulation i forsøget på at leve efter de gamle regler«.

Den tidligere afdelingschef i antikorruptionsagenturet, Hanna Solomatina, er endnu mere direkte.

»De danske skatteydere, der har betalt for det her, er blevet snydt,« siger hun.

Hun sagde sit job op, få måneder efter de truende beskeder tikkede ind.

Ministers søn under anklage

Anklagerne står i skarp kontrast til de officielle udmeldinger fra Ukraine forud for reformkonferencen i København.

I sit nylige indlæg i den amerikanske avis oplister landets præsident en ny domstol for korruptionssager, åbenhed om offentlige udbud og den dansk-finansierede database som eksempler på »en helt ny arkitektur til korruptionsbekæmpelse«.

For to uger siden stemte de ukrainske regeringspartier ganske rigtigt for at oprette en ny og længe ventet antikorruptionsdomstol. Den skal efter planen sætte en helt ny kurs for et retssystem, hvor de rige og magtfulde i årtier kunne købe sig til det ønskede udfald.

Mange vestlige diplomater i Kiev er fortsat håbefulde, hvad angår reformviljen. Især fordi alternativet til den nuværende regering kan være værre.

»Vi skal passe på med at lade det perfekte blive det godes fjende,« siger en europæisk diplomat om dilemmaet.

Der er da også sket markante fremskridt de seneste fire år, siger anti-korruptionsorganisationen Transparency International. Især de uafhængige politiefterforskere og øget åbenhed om politikernes indtægter har været en succes.

»Men det er skrøbeligt. Vi har set mange forsøg på at rulle reformerne tilbage. Der sker kun fremskridt, når de internationale partnere stiller regeringen stolen for døren,« siger Kateryna Rysjenko fra Transparency International i Kiev.

Ifølge kritikere har de regerende partier indsat et smuthul i loven om den nye antikorruptionsdomstol. Det betyder, at de mest kendte korruptionssager, der omfatter en række personer med bånd til de nuværende magthavere, herunder landets indenrigsministers søn, undgår at komme for den uafhængige domstol.

»Den internationale støtte er helt afgørende, hvis det skal lykkes. Men EU-landene har været alt for eftergivende over for denne regering,« mener Darja Kalenjuk fra Anticorruption Action Centre.

Samuelsen: Dybt kritisabelt

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra den ukrainske regeringschef, Volodymyr Groysman, forud for hans besøg i Danmark. Den danske udenrigsminister, Anders Samuelsen (LA), siger i et skriftligt svar, at han vil tage beskyldningerne om misbrug af det dansk-finansierede projekt op under besøget.

»Jeg har også hørt historierne om indblanding. Det er dybt kritisabelt,« skriver Anders Samuelsen.

Udenrigsministeren fremhæver samtidig, at Ukraine har gennemført vigtige reformer af en række tidligere meget korrupte sektorer i økonomien.

»Men der er også stærke kræfter, der modarbejder forandring og reformer,« skriver han.

Det sidste er den tidligere insider, Hanna Solomatina, helt enig i.

»Hvis de ikke havde standset vores arbejde, kunne vi have gennemgået disse sager på et par måneder,« siger den erfarne embedsmand, der nu lever under politibeskyttelse.

»Gad vide, hvad det var, vi ikke måtte finde?«

Simon Kruse er Berlingskes korrespondent i Central- og Østeuropa