MÜNCHEN: Natten til fredag nåede en international gruppe bestående af 17 lande anført af Rusland og USA i München til enighed om en våbenhvileaftale, der efter planen skal begynde fredag i den kommende uge.
»Det vi har er ord på et papir, nu er vi nødt til at se handling på jorden i de næste par dage«, siger den amerikanske udenrigsminister John Kerry, der lige som sin russiske kollega Sergej Lavrov deltager i weekendens sikkerhedskonference i München.
Islamister fortsat bombemål
Indtil videre har hverken Assad-regimet eller oprørsgrupperne underskrevet den aftale, der først og fremmest skal gøre det muligt for hjælpeorganisationer at levere humanitær assistance til de store dele af syriske civilbefolkning i belejrede byer, hvor behovet for forsyninger af medicin og fødevarer er akut.
På længere sigt er det håbet, at en succesfuld våbenhvile kan markere overgangen til en forhandlingsløsning på den syriske borgerkrig. Derfor ønsker at overtale de syriske parter om at vende tilbage til forhandlingsbordet i Geneve.
En særlig gruppe bestående af russiske og amerikanske forhandlere skal lægge pres på de stridende parter, herunder Assad-regimet og flere hundrede forskellige oprørsgrupper, for at understrege nødvendigheden af et øjeblikkeligt stop for kamphandlingerne i Syrien.
Skeptiske røster fremhæver dog, at islamistiske grupperinger som Jabhat al-Nusra og Islamisk stat er ikke omfattet af aftalen. Ruslands udenrigsminister Sergej Lavrov understreger ifølge Washington Post, at Jabhat al-Nusra vil udgøre mål for russiske bombefly. I flere tilfælde kæmper de imidlertid side om side med oprørsgrupper, der støttes af USA.
Kvalitativ ændring
Op til fredagens aftale har den russiske intervention i Syrien ført til forstærkede gnidninger mellem Washington og Kreml. Som det seneste har russiske bombefly angrebet ’terroristiske mål’ i Aleppo, hvilket har udløst nye bølger af civile flygtninge og styrket Assad-regimet.
Bombardementerne fik også den syriske opposition til at protestere mod manglende forsyningsveje til belejret civilbefolkning i Aleppo og slog dermed spæde forhandlinger mellem de stridende parter ud af kurs. München-aftalen omtaler ikke de russiske bombardementer af Aleppo. Oprindeligt havde Rusland anbefalet, at våbenhvilen først skulle finde sted i begyndelsen af marts, hvilket ville have givet Assad-regimet yderligere tid til at erobre Aleppo, hvor oprørsgrupper fortsat holder stand.
Flere anonyme kilder blandt topdiplomater siger til Washington Post, at russerne nu accepterer en tidligere våbenhvile, fordi bombardementerne i samspil med iransk støttede landtropper har konsolideret Assad-regimets kontrol med store dele af det vestlige Syrien, hvor befolkningskoncentrationen er størst.
Op til sikkerhedskonferencen i München har den russiske premierminister Dimitri Medvedev i et interview med den tyske avis Handelsblatt vakt opsigt ved at advare mod en risikoen for verdenskrig som en utilsigtet konsekvens af manglende enighed blandt internationale forhandlingspartnere i spørgsmålet om den syriske konflikt.
Med den nye våbenhvile-aftale er der ifølge den russiske udenrigsminister tale om en »kvalitativ« ændring af den russisk-amerikanske dialog om Syrien. »Det er afgørende at knytte direkte kontakter, ikke bare om de procedurer, der handler om at undgå sammenstød, men også om samarbejde mellem vores militære styrker«, sagde Sergej Lavrov i München.