»Vi har ingen særlige forventninger til den danske regering i flygtningekrisen, men vi har forståelse for, at Danmark lige som os er nået til grænsen af sin kapacitet, når det gælder flygtninge«, siger Sebastian Kurz til Berlingske.
Der er pause i sikkerhedskonferencen i München, hvor statsoverhoveder, ministre og generaler fra hele verden er forsamlet for at diskutere Syrien, Islamisk Stat og den europæiske flygtningekrise.
Østrigs udenrigsminister, Sebastian Kurz, er omringet af journalister i lobbyen på Hotel Bayerischer Hof, mens stramtandede embedsmænd utålmodigt trækker i ærmet på ministerens velsiddende jakkesæt. Kurz har alligevel fundet tid til at tale med Berlingske. For ministeren fra Østrigs kristendemokratiske folkeparti har forståelse for den danske regerings udskældte flygtningepolitik.
»Størstedelen af flygtninge søger ikke mod lande som Portugal og Polen. De kommer til lande som Danmark, Tyskland og Østrig for at søge et bedre liv. Det er menneskeligt forståeligt, men det er for stor en udfordring for vores samfund,« siger den 29-årige Kurz, der i 2013 blev Østrigs yngste udenrigsminister nogensinde.
På tværs af Merkel
Sidste efterår spillede Østrig, der som Tyskland regeres af en stor koalition mellem socialdemokrater og konservative kristendemokrater, rollen som Angela Merkels tætteste allierede i flygtningekrisen. Men for nylig indførte den østrigske regering loft over antallet af flygtninge. Kurz kalder beslutningen nødvendig, »for vi har allerede taget imod 90.000 mennesker sidste år. Per indbygger er der tale om det højeste tal efter Sverige.«
»Allerede i sommer sagde jeg, at vi ikke kan have et ubegrænset optag af flygtninge i Europa. Jeg fordømte Merkels invitationspolitik og sagde, at den vil anspore flere mennesker til at søge mod Europa. Jeg blev skældt ud for at være højreorienteret, men jeg var ikke højreorienteret, jeg var realistisk, for det er netop det, der er sket.«
Nu lancerer Østrig et nyt initiativ for at lukke Vestbalkan-ruten endegyldigt.
»Der er tale om nationale tiltag, men vi samarbejder med landene langs Vestbalkan-ruten – særligt med Makedonien for at stoppe flygtningene langs den græsk-makedonske grænse. I sidste uge var jeg i alle seks Vestbalkan-stater. Jeg har aftalt med Makedonien, at Østrig sammen med Visegrad-landene (Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet og Polen, red.) stiller politi og udrustning til rådighed for at understøtte Makedonien i bestræbelserne på at stoppe flygtningene ved den græsk-makedonske grænse,« siger Kurz.
Dominoeffekt
Mandag mødes netop Visegrad-landene for at diskutere grænsesikring i Vestbalkan-staterne, skriver Der Spiegel.
»Så længe der mangler en fælleseuropæisk strategi, er det legitimt, at staterne på Balkan-ruten beskytter deres grænser«, siger den slovakiske udenrigsminister Miroslav Lajcak til Spiegel.
»Det vil vi hjælpe dem med, for jo hurtigere folk bliver transporteret fra Tyrkiet til Centraleuropa, desto flere begiver sig også på vej mod Europa. Jo hurtigere vi kan reducere flygtningestrømmen og gøre det sværere at komme over grænsen, desto færre mennesker vil forsøge at komme hertil«, siger Kurz.
Dermed stiller Østrig sig på tværs af Angela Merkels satsning på at redde Schengen ved at EU-landene betaler Tyrkiet godt tre mia. euro for at holde på syriske flygtninge, og NATO-skibe i det Ægæiske hav skal fremover hjælpe tyrkiske og græske myndigheder med at opdage smuglerbåde. I næste uge skal Merkel på et EU-topmøde i Bruxelles forsøge at skabe europæisk enighed i flygtningekrisen, men Kurz’ udmeldinger vidner ikke om tillid til Merkels chancer.
»I øjeblikket er Grækenland som visse andre europæiske stater i den komfortable situation, at flygtningene ganske enkelt bliver transporteret videre og ikke opholder sig mere end 24 timer i Grækenland. Det tilskynder ikke ligefrem Grækenland til at modtage europæisk assistance,« siger Kurz, der ikke har tid til at vente på europæisk enighed. I stedet må enkelte lande som Østrig vise vejen ud af krisen.
»I det mindste er der tale om en regional løsning. Det vil give en vis dominoeffekt, der vil kunne føre til en europæisk løsning.«