»Jeg passer bare børn. Jeg skal slet ikke undervise, og det er jo ikke så spændende.«

Sådan siger Birger Nilausen, der, siden lockouten af folkeskolelærerne trådte i kraft sidste uge, har ført tilsyn med børnene i indskolingen og mellemskolen på Bakkegårdsskolen i Gentofte.

»Jeg passer børnehaveklassen i dag for eksempel, og nogle gange er det 4. klasse,« fortæller Birger Nilausen, der normalt underviser i matematik i 7. til 9. klasse.

Fordi han er ansat som tjenestemand, er han ikke omfattet af Kommunernes Landsforenings (KL) lockout, hvilket Gentofte Kommune har udnyttet, siden konflikten begyndte. De ældste elever er blevet bedt om ikke at komme i skole, og så er alle tjenestemænd og ikke-organiserede lærere blevet sat til at se efter de mindste elever på kommunens skoler.

På den måde forsøger man fra kommunens side at hjælpe de familier med små børn, der har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen på grund af manglende pasning.

Det førte i går til, at Lærernes Centralorganisation lagde sag an mod Gentofte Kommune, fordi organisationen mener, at kommunen bryder konfliktens regler ved blandt andet at afbøde konfliktens konsekvenser. Afdelingschef i Danmarks Lærerforening Laurits Lynge forklarer yderligere:

»Det er vores klare indtryk, at man i Gentofte har sat ikke-konfliktramte lærere til at lave noget, der ligger langt ude over, hvad de normalt laver.«

Ifølge reglerne for konflikten, som KL selv har formuleret, må lærernes tilsynspligt ikke udvides uretmæssigt, men det er op til de enkelte kommuner og i nogle tilfælde skoler, hvordan de vil forvalte konfliktens regler. Huskereglen er, at de tilbageblevne skal udføre det job, de plejer.

Lange udsigter til regeringsindgreb

Ud over sagsanlægget kan Gentofte Kommunes tiltag også få konsekvenser på længere sigt, hvis flere kommuner tager det op, vurderer arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.

Når forældre kan få deres børn passet, så går der længere tid, før der i befolkningen opstår krav om et regeringsindgreb, lyder ræsonnementet.

»Det kan være med til at forlænge konflikten. Billedet lige nu er, at lockouten ikke skaber så store problemer som ventet. Det er ikke godt nyt for Danmarks Lærerforening, der håber på et hurtigt indgreb,« siger Flemming Ibsen og henviser til, at de lockoutede lærere får deres løn fra lærerforeningens skrumpende strejkekasse.

Forbavsende stor interesse

»Det gør ondt på lærerne, og det er med til at gøre dem møre. På den måde kan de have et incitament til at indgå en aftale,« siger han.

Hos KL har man ikke noget at udsætte på Gentofte Kommunes ageren, så længe de holder sig inden for de arbejdsretslige regler.

»Vores holdning er, at vi har varslet lockout over for Lærernes Centralorganisation for at lægge et pres på dem og lærerne. Dér skal det da gerne have en stor virkning, men vi er hverken i konflikt med forældre eller elever,« siger Lene Møller, afdelingschef i KL.

Det har ikke været muligt at finde ud af, hvor mange forældre med børn i 0. til 5. klasse der gør brug af Gentofte Kommunes tilbud, men ifølge tjenestemand Birger Nilausen er der kommet »forbavsende mange«. Flest i de mindste klasser, hvor vurderingen lyder på omkring tre fjerdedele.