På fredag bliver domstolene viklet ind i den efterhånden årelange skattesag.

Københavns Byret skal tage stilling til, om det er rimeligt, at den tidligere spindoktor i Skatteministeriet Peter Arnfeldt fortsat er sigtet for at lække statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) private skatteoplysninger, selv om politiet ikke aktivt efterforsker sagen, og selv om Peter Arnfeldt har fået en undersøgelseskommissions foreløbige ord for, at han ikke kan drages til ansvar.

Peter Arnfeldt blev sigtet 6. september 2012, både for at have indgået et forhandlingsforløb om læk med Ekstra Bladet og for at være den, der lækkede Helle Thorning-Schmidts skatteafgørelse til BT. Arnfeldt har konsekvent nægtet.

Skattesagskommissionen har siden marts 2012 kulegravet læk og magtmisbrug, og intet i undersøgelseskommissionens tusinder af dokumenter eller 45 vidneafhøringer har styrket mistanken mod Arnfeldt. Tværtimod. Den tidligere spindoktor har desuden læst skattesagskommissionens foreløbige udkast til en endelig beretning, og her er konklusionen den samme. Intet grundlag for at drage ham til ansvar. Høringsfristen for vidnerne er slut, så der bliver ikke ændret i den vurdering.

Peter Arnfeldt har derfor valgt at benytte en særlig bestemmelse i retsplejeloven, som giver mulighed for at gå til domstolene efter 18 måneders sigtelse i en sag uden fremdrift.

»Dybest set handler dette om, hvorvidt retsplejeloven bliver overholdt,« siger Peter Arnfeldt.

»Hvor lang tid skal det kunne lade sig gøre at være sigtet, uden at politiet foretager sig noget som helst. Jeg kan dokumentere, at politiet ikke har foretaget efterforskning i halvandet år, mens jeg har været sigtet. Og jeg må gerne citere, hvad der står om mig i kommissionens udkast: At det offentlige hverken kan drage mig til ansvar for forsøg på lækage eller lækage. Alle andre aktører i sagen har sagt god for den konklusion,« siger Arnfeldt.

Reglerne om sigtelser er faktisk en smule uklare. Politiet har som udgangspunkt pligt til at fremme behandlingen af en sag. Men det er ikke præcist reguleret, hvad der kræves for at opretholde en sigtelse. I princippet kan man være sigtet et helt liv, f.eks. hvis anklagemyndigheden afventer vidner i en sag. Arnfeldt er med andre ord »fanget i et juridisk limbo,« som daværende professor i straffeproces Eva Smith tidligere har formuleret det.

Skattesagskommissionen undersøger, om Skatteministeriets top var for tæt på Helle Thorning-Schmidt og ægtefællen Stephen Kinnocks skattesag, da Skat København sommeren 2010 skulle vurdere parrets skatteforhold. De foreløbige udkast fra kommissionen lægger op til kritik på flere punkter: At ministeriets ledende embedsmænd førte Folketingets Ombudsmand bag lyset med sminkede redegørelser og ændrede aktlister; at et rygte om Stephen Kinnocks seksualitet vandrede mellem skattecheferne; og at daværende departementschef Peter Loft var for tæt på Thornings sag i forhold til skatteforvaltningslovens bestemmelser. Men ingen i skattesagen står til disciplinærsager eller retlige efterspil, anbefaler kommissionen.

Skattesagskommissionen har også undersøgt, hvem der gav Thorning og Kinnocks private skattepapirer til BT op til folketingsvalget i 2011. Peter Arnfeldt kom for alvor i søgelyset, da Ekstra Bladet i december 2011 påstod, at Arnfeldt tidligere havde været villig til at give formiddagsavisen et eksemplar af Thorning og Kinnocks skatteafgørelse. Underlægningsmusikken var naturligvis: Var han klar til at gå til Ekstra Bladet, var han nok også gået til BT. Men under afhøringerne i kommissionen kunne Ekstra Bladet intet bevise og efterlod snarere et indtryk af, at avisen havde jagtet spindoktoren. Kort tid efter at Arnfeldt selv havde vidnet i kommissionen, blev han sigtet.

»Københavns Politi kunne have lukket sagen langt tidligere, og politiet har i hvert fald ikke slidt sig selv ihjel i denne sag,« konstaterer advokat Henrik Stagetorn, bisidder for Peter Arnfeldt i skattesagskommissionen.

Allerede da kommissionen blev nedsat, kritiserede flere eksperter, at politiet og kommissionen på samme tid skulle efterforske samme lækagesag. På spørgsmålet, om den langvarige sigtelse ikke blot er prisen for en parallelefterforskning, svarer Henrik Stagetorn:

»Jo. Men man må hele tiden vurdere, om der kommer nyt. Vi får hele tiden at vide, at det lige er på trapperne. På et tidspunkt må nok være nok.«

Undersøgelseskommissionen har afdækket, at mindst 20 personer har haft adgang til Thorning og Kinnocks skatteafgørelse. Til gengæld har Københavns Politi vakt opsigt ved i december 2011 og igen i september 2013 at påpege, at særligt tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen (V), tidligere departementschef Peter Loft og Peter Arnfeldt var under mistanke for lækagen til BT. Politiet har aldrig begrundet hvorfor.

Københavns politidirektør, Thorkild Fogde, er på ferie, men advokaturchef Dorit Borgaard fra Københavns Politi opfordrer til at møde i retten, hvis man vil høre, hvorfor politiet insisterer på at opretholde sigtelsen mod Arnfeldt.

»Men det handler om, at vi gerne vil have den endelige beretning fra kommissionen, inden vi træffer afgørelse. Vi mener grundlæggende, at det er det rigtige. Men sagen skal procederes i retten, ikke i medierne,« siger Dorit Borgaard.

Hvad er egentlig politiets begrundelse for, at Peter Arnfeldt er mere mistænkt end f.eks. Peter Loft og Troels Lund Poulsen?

»Det har jeg ingen kommentarer til,« siger Dorit Borgaard.

Den endelige beretning fra skattesagskommissionen ventes offentliggjort i september.