Jordan Belfort har en historie at fortælle. Og han tager sig godt betalt for den. Nogle kender den kulørte udgave af historien fra Hollywood-filmen »The Wolf of Wall Street«, der beskriver hans deroute fra håbefuld børsmægler via kokainsniffende Wall Street-rovdyr til bedrageridømt finanssvindler.
Men vil man høre historien fra ulvens egen mund, er chancen der i december, når Belfort dukker op i Norge for at lære nogle af sine – lovlige – salgskneb fra sig.
Del:

