Er det problematisk eller helt ligegyldigt, at nogle gymnasier har mange elever med udenlandsk baggrund, mens andre næsten ingen har?
90 procent af landets gymnasieelever er etnisk danske, mens hver tiende har anden etnisk baggrund. Men der er stor forskel på, hvor mange udenlandske elever der går på landets 300 gymnasier.
I løbet af 2016 er den etniske fordeling på gymnasierne blevet problematiseret ikke mindst som følge af sagen om Langkær Gymnasium. Rektor Yago Bundgaard oplevede, at danske unge fravalgte hans gymnasium, mens unge med anden etnisk baggrund valgte den til, og da et nyt kuld 1.g-elever havde første skoledag i august, havde 80 procent af dem udenlandsk baggrund.
For bedre at kunne holde på de danske elever, opdelte Langkær Gymnasium klasserne sådan, at de etnisk danske elever er samlet i tre klasser, hvor fordelingen er fifty-fifty, mens der i de resterende fire 1.g-klasser udelukkende går elever med anden etnisk baggrund. Det førte blandt til kritik af, at man sammensatte klasserne ud fra elevernes etnicitet.
For at komme udfordringen med den skæve fordeling til livs foreslår rektorernes forening, Danske Gymnasier, at eleverne fremover skal fordeles på gymnasierne ud fra deres karakterer i folkeskolen – og ikke kun ud fra deres ønsker og geografiske afstand til skolen som i dag.
Det vil blandt andet være en vej til at undgå ghettogymnasier. Indvandrerbørn fra ikke-vestlige lande har nemlig som gruppe et lavere karaktergennemsnit i folkeskolen end deres danske klassekammerater, og derfor vil en fordeling ud fra karakterer også sikre en mere ligelig etnisk fordeling.
Se andelen af elever med udenlandsk herkomst på hvert af landets gymnasier på listen.
Tallene summer ikke til 100 procent for gymnasier med få elever. Her har Undervisningsministeriet fjernet tallene af diskretionshensyn.