Når de kommende studenter skal vælge videregående uddannelse, kan det have stor betydning for deres fremtidige muligheder, hvilket gymnasium de har gået på. En ny undersøgelse fra CEPOS viser nemlig, at der er markant forskel på gymnasiernes evne til at løfte eleverne fagligt.
»Jeg siger ikke, at et enkelt tal kan sige alt, men det kan give et fingerpeg om de forskelle, der er mellem gymnasierne,« siger Henrik Christoffersen, som er forskningschef hos CEPOS og står bag undersøgelsen.
CEPOS har undersøgt gymnasiernes undervisningseffekt. Undervisningseffekten er et mål for skolernes evne til at løfte eleverne fagligt, når man tager elevernes baggrund i betragtning.
De gymnasier, der får eleverne til at opnå en højere karakter, end man kan forvente, har altså en høj undervisningseffekt.
Undersøgelsen medtager ikke studenterne fra i sommer, og Nyborg Gymnasium, der ligger i bunden af listen har netop fundet ud af, at deres undervisningseffekt har forbedret sig.
»Vi tog det meget alvorligt, da vi sidste år fandt ud af, at vores løfteevne lå dårligt, så vi kontaktede selv ministeriets læringskonsulenter for at igangsætte en række initiativer, der kunne hjælpe. De initiativer, kan vi nu se, har båret frugt,« siger Henrik Vestergaard Stockholm, der er rektor på Nyborg Gymnasium.
Gymnasier, der ligger i toppen af listen med den bedste undervisningseffekt, er Københavns Kristne Gymnasium, Brøndby Gymnasium og Niels Steensens Gymnasium. I bunden af listen finder man Roskilde Gymnasium, Nyborg Gymnasium og Horsens Statsskole – Gymnasium og HF-kursus.
Henrik Christoffersen mener, at skolerne i bunden af listen bør indse, at de har en særlig udfordring.
»Når de unge mennesker venter på brevet, om at de er optaget på deres drømmeuddannelse, så har det halve karakterpoint der er mellem bund og top en stor betydning for rigtigt mange, siger Henrik Christoffersen.
Man bør kende best practice
Man har tidligere undersøgt undervisningseffekten for grundskoleområdet, og her har data om elevernes fravær og trivsel peget på sammenhænge, der forklarer, hvilke faktorer der er til stede for skoler, der har en god løfteevne, men de samme data findes ikke på gymnasieområdet.
»Undersøgelsen giver stof til eftertanke. Det jeg bider mærke i er, hvor store forskelle der egentlig er på gymnasierne. Jeg synes, vi har en forpligtelse til at finde ud af, hvad det er, der gør en forskel,« siger børne- og undervisningsordfører (V), Anni Matthisen.
Børne – og undervisningsordfører fra Socialdemokratiet, Anette Lind, er enig:
»Best practice burde være tilgængelig for alle, og derfor synes jeg da, at det er helt oplagt, at vi i forligskredsen kigger på, om der er gymnasier, der har fundet nogle gyldne nøgler, der kan gives videre til andre,« siger børne- og undervisningsordfører (S), Anette Lind.
Se CEPOS rangering af gymnasierne i 2015 her.
Berlingske er blevet gjort opmærksom på, at undervisningseffekten for 2016 er blevet offentliggjort. Toppen og bunden har ændret sig lidt siden 2015, men det overordnede billede er stadig, at der er stor forskel på, hvor gode gymnasierne er til at løfte eleverne fagligt.
Her er de gymnasier med den bedste undervisningseffekt
Og gymnasierne med den dårligste undervisningseffekt: