Berlingske omtalte torsdag 16. oktober Scandlines’ vrede over, at EU-Kommissionen har godkendt »statsstøtten« til finansiering af Øresundsforbindelsen og dermed også må forventes at ville gøre det samme, når Femern-forbindelsen skal finansieres. Scandlines meddeler, at de vil bringe sagen for EU-Domstolen.
Som meget aktiv deltager i såvel etableringen af Femern-forbindelsen og salget af det dengang dansk-tyske selskab Scandlines er jeg mildest talt overrasket over Scandlines’ direktions udmeldinger i denne sag.
Bred enighed
Der var enighed mellem Danmark og Tyskland om, at man skulle sælge Scandlines, simpelthen fordi samarbejdet ikke fungerede særligt godt. Salget kom i udbud, og der var mange, der meldte deres interesse. Efter måneders forhandlinger blev Scandlines solgt til et selskab bestående af en tysk kapitalfond, en engelsk kapitalfond og et mindre tysk rederi.
Senere har jeg forstået, at de to tyske selskaber er udtrådt af ejerskabet, der i dag ligger hos den engelske kapitalfond 3i.
Vore rådgivere havde vurderet, at salgssummen ville være 7,4 milliarder, men det højeste bud nåede 11,6 milliarder, så jeg tror, at finansministrene i Tyskland og Danmark var temmelig tilfredse.
Under hele forløbet frem til afslutning af handelen understregede jeg og mine medarbejdere gang på gang – ja, endog ved underskriften af aftalen på mit kontor, hvor repræsentanter for de tre købere var til stede, at vi var meget langt i forhandlingerne med min tyske ministerkollega dr. Tiefensee om at etablere Femern-forbindelsen, og at vi forventede at kunne finansiere denne på samme måde som Storebælts- og Øresundsforbindelsen.
Derudover var Femern-forbindelsen næsten daglig stof i pressen i denne periode.
Pudsigt nok blev de to aftaler underskrevet inden for to uger i juni 2007.
I forbindelse med forhandlingerne om Femern-forbindelsen havde jeg mange møder med transportkommissær Jacques Barrot, der også var næstformand i den daværende kommission, og han udtalte flere gange, at netop grænseoverskridende infrastrukturprojekter som Femern-forbindelsen ville det være sandsynligt, at kommende kommissioner ville støtte, da det netop er projekter af den type, de store strukturfonde er beregnet til.
Med baggrund i ovennævnte forklaring – som jeg gerne giver under vidneansvar – er jeg derfor uforstående over for Scandlines’ indsigelser, og jeg synes, at man i stedet for skulle glæde sig over, at Femern-forbindelsen ikke bliver færdig i 2018, som var grundlaget for Scandlines’ afskrivningsberegninger, men at man får tre gyldne år mere – frem til år 2021– da afskrivningerne som beskrevet må være foretaget.