At få hæftet prædikatet antisemit eller antisemitisme på sig er sjældent noget, der bliver opfattet som noget attraktivt endsige som en kompliment i vores del af verden. Derfor er benægtelse den evige følgesvend, når antisemitismen slår ud i nye former forklædt i fine gevandter og tilpasset tidens trends.

Når det ældste had møder nutidens populisme, går øvelsen ud på at legitimere det og gøre det stuerent og politisk korrekt for at få det til at fremtræde som noget helt naturligt og acceptabelt. Det bliver kamufleret som altruisme og hensynet til de svageste. Man ønsker kun at beskytte de retsløse og forsvarsløse mod overgreb. Man er blot interesseret i f.eks. drengebørns tarv og sikre deres rettigheder mod forældre, der ønsker at omskære dem.