Enten går de en tur på legepladsen, tager et par dage i sommerhus eller søger efter nye læseværdige børnebøger på biblioteket. Det sker flere gange om måneden, at 30-årige Malene Kubstrup Nelausen mødes med den otte-årige pige, der er født og opvokset i Danmark og har forældre med pakistanske rødder. Sådan har det nu været i fem år og tre måneder.
De to er en del af Red Barnet Ungdoms projekt »Barnets ven«, hvor børn fra mindre ressourcestærke familier kan få nogle gode oplevelser og en tæt relation til et andet voksent menneske.
For Malene Kubstrup Nelausen handler det frivillige arbejde om meget mere end hendes egen personlige tilfredsstillelse. Hun vil ikke høre tale om, at samfundet ikke får noget ud af hendes indsats. At nogle ekstra timer på hendes lønnede arbejde som ekstern lektor i pædagogik på Københavns Universitet ville give mere.
»Samfundet får altså en gevinst ud af det. Det giver noget helt andet, der ikke kan gøres op i kroner og ører. Det skaber en social kapital og en bedre trivsel både for den, der udfører arbejdet, og den der modtager det,« siger hun.
Ifølge Malene Kubstrup Nelausen mister frivilligt arbejde hele formålet og charmen, hvis der bliver blandet penge ind i det.
»Det der driver værket er, at det ikke er en pligt, men man gør det af lyst. Det skaber en helt anden indgangsvinkel, end hvis man bliver ansat til at gøre noget,« siger hun.
»Jeg elsker dig,« råber en lille mørkhåret pige fra et vindue i en stuelejlighed på Vesterbro. Hun smiler mod gaden.
På fortovet står Malene Kubstrup Nelausen med sin cykel og modtager ordene. De to havde på det tidspunkt været venner i halvandet år, og det var første gang, at der blev sat ord på venskabet. Relationen er blevet dybere, end hvad der på papiret var lagt op til, og hvad Malene Kubstrup Nelausen selv havde forventet.
»Jeg er blevet ret overrasket over, at man kan komme til at kende et andet menneske så godt. At det er gået fra at være en relation, hvor jeg er den frivillige, og hun er den, der modtager hjælp til, at vi har oparbejdet et rigtigt venskab,« siger hun.
Venskabet mellem de to har ikke bare givet ro og gode oplevelser til den otte-årige pige, der har ønsket at være anonym i denne artikel. Malene Kubstrup Nelausen kan også se, at det styrker hende i forhold til at klare sig godt i skolen og udvikle sig fagligt. For det er ikke alle forældre, der har ressourcer og overskud til at indtage den rolle, der kræves fra skolens side – at bakke op om skolens arbejde og inddrage sig selv aktivt.
»Det er den rolle, jeg har. Det frivillige arbejde støtter op om samfundets institutioner, og den måde vi har indrettet samfundet på. Det er med til at udligne den sociale ulighed,« forklarer hun.
I første omgang kan hun godt se, at det ikke er noget, der her og nu giver et synligt udbytte til samfundet, som hvis hun lagde ekstra timer i et lønnet arbejde.
»Men hvis det kan være med til, at hun får et job og begynder at betale skat, så er det noget, der på sigt skaber lige så meget værdi i samfundet. Det er rigtig vigtigt, at min kvikke lille unge i et samfundsmæssigt perspektiv får mest ud af det, hun nu har at gøre godt med,« siger hun.
Malene Kubstrup Nelausens otteårige veninde er allerede begyndt at tænke over, hvad hun vil være, når hun bliver stor. Valget er faldet på læge, for så kan hun passe Malene Kubstrup Nelausens forældre, når de bliver gamle.
»Og så skal hun være babysitter, når jeg selv får børn. Hun tænker, at jeg er en del af hendes liv og omvendt. Vi er venner, og vi skal ses resten af livet.«