Jeg undgår gerne debatter om forældreskab. Der er så mange regler, ord og bekymringer. Vi skal stimulere de små med børnebogsklassikere og gamle Disney-tegnefilm, der per definition er lidt finere end nye Disney-film. Vi skal målrettet arbejde på at udvide de stores ordforråd og køre dem til fritidsaktiviteter, der gør dem bedre til bold og dans. Men måske har børnene også godt af at indgå i en sammenhæng, hvor samværet sker på de voksnes præmisser.

Jeg oplever tit det modsatte. Middagsselskaber, hvor alt går op i, om Elvira hellere vil se tegnefilm end spise middag, og hvor hendes velmenende forældre ender med at løbe spidsrod mellem fjernsynet og den ovnstegte kylling, når den 4-årige alligevel gerne vil have mad. Hvis det altså serveres i sofaen. Og mor sidder ved siden af.

Eller tænk på de bilture, hvor ungerne pakkes ind i iPad og iPhone, fordi der skal køres fra Valby til Vesterbro. Hør nu her: Det er jo ikke synd for børnene at være med på bagsædet eller deltage i en middag, hvor de voksne har en sammenhængende samtale. Gu’ er det da kedeligt at lytte til klima-problematikker, når man er otte år gammel, men måske er det faktisk helt okay at kede sig.

For nylig lavede jeg et interview med Henning Jensen i garderoben på Det Kongelige Teater. Af praktiske årsager måtte samtalen finde sted sent om eftermiddag, så jeg tog min datter med. Vi pakkede en taske med Anders And, jeg fortalte hende lidt om teatret, og så tog vi af sted. Jensen gav selvfølgelig hånd til os begge, og Ellen satte sig ned - og lyttede. Og ventede. Halvanden time, mine damer og herrer. Hvor ofte sker det lige, at 8-årige får mulighed for at sidde og kigge ud i luften, eller i dette tilfælde ud over Københavns inderhavn, så længe?

Svaret ligger lige for. Alt for sjældent. I vores gode hjerter er vi nemlig så bange for at kede børnene, at vi giver dem alt for mange tilbud og alt for meget opmærksomhed. Ironisk nok ender det jo tit med at skabe en distance. Et godt forhold kræver noget af begge parter, og ligesom børnene har krav på at vide, at jeg interesserer mig for dem, forventer jeg også, at de kan vente til det bliver deres tur, og at de kan deltage i arrangementer, der ikke umiddelbart interesserer dem.

Det udvider deres horisont og gør dem i stand til at indgå i en sammenhæng, hvor andre er i fokus. Er det i grunden ikke ret vigtigt at lære? Ser man på nutidens Facebook-debatter, kunne man tro, at en del voksne manglede den erfaring fra deres egen opvækst.

Det giver masser af udfordringer. Helt klart. Min lille August på to år blev engang væk på Betty Nansens bagscene. Og Ellen har kedet sig bravt gennem et, indrømmet ret langt, »Danmark Læser«-arrangement. Men det har også givet dem sjove oplevelser, som da en synligt rørt Matt Damon vuggede lille baby Ellen i søvn under et interview på Waldorf Astoria i New York. Eller da Henning Jensen myndigt og dybt sagde »Farvel, lille Skat« og barnet helt spontant kvitterede med at neje. Det vidste jeg slet ikke, at hun kunne.