Det er efterår, en fantastisk årstid. Septembers himmel er så blå, og der er stadig et stykke tid til at byen rammes af den grå sjap, der giver dig lyst til at emigrere til Costa del Sol eller Caribien.
Men der er folk, der tænker på andet end ferier, når årstiden skifter. For min veninde er efteråret et tegn på, at hun skal tjekke om børnenes flyverdragter kan holde endnu en sæson. For hende er kolde dage lig med den endnu koldere skulder, som hendes eksmand giver, når hun beder om et tilskud. »Du får jo børnepenge fra staten«. Sådan lyder standard-svaret. Og det er rigtigt. Hun får børnepenge – og er glad for dem. Men hun ville være endnu gladere, hvis hun en gang imellem kunne sige til børnene, at det var far, der havde købt den nye dynejakke. At far som en naturlig ting havde tilbudt at hjælpe med en uldundertrøje og et par vinterstøvler. Og ikke Hr. og Fru Velfærdsstat. Som i parentes bemærket også har ret mange andre ting at se til i denne tid.