Kvalitet ville være for de få

Manuskriptforfatter Bo Hr. Hansen:

»DR er jo forkortelse for doktor, og når DR er bedst, er institutionen netop en fremragende doktor for nationen. Nogle gange står DR så for noget overmedicinering, der måske er vel sløvende, men jeg skal på den anden side være den sidste til at kritisere virkelighedsflugt, da jeg selv flygter væk uafladeligt.

Selv fik jeg ordineret Otto Leisner og »Huset på Christianshavn« i min barndom og elskede begge. Mine børn vokser op med »X Factor« – og det er, hvad det er, om ikke andet en uskadelig placebopille med velsmagende glasur – men også med stærke, vitaminrige børneserier og programmer, der fortæller ganske meget om livet. Jeg håber på det, men tvivler på, at det glimrende børnefjernsyn vil blive ordineret af andre, hvis doktoren får en dødssprøjte og bliver aflivet. Så seriøst børne-TV vil forsvinde.

De gode dokumentarer vil blive produceret af filmfolk og vist på nettet for ganske få. TV-dramatikken skal nok overleve, men sandsynligvis i en ultrabillig form, som måske kan blive interessant, men næppe særlig meget set, hvis den bliver varetaget af filmkunstnere, og sikkert ret intetsigende og papagtigt flad, når de private penge skal finansiere hurtige serier, som kun kan vises med reklameblokke.

Der kan heldigvis opstå alt muligt nyt og vidunderligt, men fordi vi er dette lille land, der næppe kan have sin egen HBO-lignende kanal med dansksprogede serier, må jeg alligevel sige, at fremtiden for TV-dramatik, TV-dokumentar og børnefjernsyn synes en smule dyster, og jeg hører for mig, at mennesker, udmattede af reklamer og ude af stand til at finde de små nichekanaler, hvor der faktisk foregår noget interessant, råber: Er der en læge til stede?«

Mindre udsyn og nuanceret debat

Mette Bock, medieordfører

for Liberal Alliance

»Det første, der rinder mig i hu, er kvalitetsindhold til børn på både TV, radio og net. Danskproduceret og dansksproget indhold til børn ville være en mangelvare uden DR.

DR har også vigtig betydning for formidlingen af verden uden for Danmark. Det er en kerneforpligtelse for en public service-station som DR at levere det, der af den ene eller anden grund ikke bliver dækket af det komercielle marked.

En af de ting er et internationalt korrespondentnet, hvor danske journalister og reportere med danske briller formidler, hvad der sker rundt omkring i verden.

Her har DR desværre skåret ned, og uden DR ville det være endnu værre, da et korrespondentnet er vanvittigt dyrt. Det er vigtigt, at der ikke er tale om flyvende korrespondenter, der rejser fra sted til sted, når der sker et jordskælv eller sprænger en bombe. En del af kulturformidlingen og perspektiveringen går tabt, hvis korrespondenterne ikke får mulighed for at synke ned i den kultur, som de rapporterer fra, så de kan læse kulturen og levere en dybere analyse.

Jeg tror også, at vi i endnu højere grad ville mangle diskussioner, hvor der er afsat tid til at gå i dybden, og hvor det ikke kun er de ekstreme modsætninger, der mødes, og hvor det eksempelvis er repræsentanter fra Dansk Folkeparti og Enhedslisten, som står og råber ad hinanden i stedet for at føre en samtale. Der er mange, som mener, at den nuancerede diskussion er for æggehoveder, men det tror jeg ikke på – det er en undervurdering af danskerne.

Det ville være et tab for danskere ikke at have DR, men vi skal finde ud, hvad DRs rolle skal være i det nye, fragmenterede mediebillede. Hvordan skal arbejdsfordelingen være, så vi som borgere får det bedste ud af det?

De danske medier er som helhed oppe imod de store internationale medier, der buldrer ind over os, og her spiller DR en vigtig rolle for os danskere.« Flere farver og mere mistillid

 

Kim Faurschou, næstformand i Filosofisk Forum og underviser i mediefilosofi:

»Hvis vi skal forestille os et Danmark uden DR, så skal vi forestille et Danmark, der slet ikke er så homogent, som det er tilfældet i dag. Der ville have været en kamp på telematikkens platforme i stedet for en lang forhistorie med monopol, og vi ville i langt højere grad være blevet kultiveret af forskellige dele af den internationale medieverden – alt efter smag. Dét, der blev set i det ene hjem, ville slet ikke blive set i det andet, og amerikaniseringen ville være voldsommere, end det er tilfældet i dag. Det ville også betyde, at vi ville være endnu bedre til engelsk og andre sprog.

DR har været med til at dyrke danskernes smag, som udlændinge ofte finder forbløffende ensrettet – og måske lidt kedelig. Så uden DR ville vi ikke på samme måde have smag for det samme. Vi ville være mere multifacetterede, og farverne ville gå mere grassat i bybilledet. Der ville både være større forskellighed og uenighed. Vi ville ikke kunne tale om »danskheden« med samme selvfølgelighed, som vi kan i dag.

DR har også på mange måder leveret det offentlige rum i Danmark. Man kan skælde ud på »X Factor« og mene om det, hvad man vil, men »X Factor« er noget, der sker i det offentlige danske rum. Vi danskere er også kommet tæt på vores politikere, fordi de med DRs offentlige rum er kommet ind i privaten på en særlig måde – blandt andet i quizprogrammer. I andre lande, hvor der er et større skel mellem det private og det offentlige, er der ofte et meget negativt billede af det statslige og det politiske.

Politikerne gør nogle gange noget tåbeligt, men vi kender dem og har derfor alligevel en vis forståelse for dem. Vi er ikke så skeptiske over for mærkelige tiltag, mens man i mange andre lande er meget kritiske over for statlig intervention. Uden DR ville vi derfor have haft en meget stærkere opposition mod offentlige instanser, statslige agendaer og politikere.«