Med en ny, enkel procedure kan Danmark beskyttes bedre mod at potentielle terrorister sættes på fri fod uden at myndighederne har haft mulighed for at reagere. De to fagforbund under Kriminalforsorgen foreslår, at domstolene får to timer til at underrette PET om en løsladelse af en varetægtsarrestant.

Herefter kan PET afgøre, om der er radikaliseringsmeldinger eller andre opmærksomhedspunkter på den løsladte, der bør følges op.

Medlemmerne i Fængselsforbundet og i Kriminalforsorgsforeningen er spydspidserne i myndighedernes indsamling af oplysninger om radikalisering i fængslerne. Men de to personaleorganisationer påpeger, at oplysningerne langt fra bruges godt nok, fordi der mangler procedurer og kommandoveje. Det gælder især, når der er tale om løsladelse af varetægtsfængslede.

Terroristen Omar El-Hussein var spottet som radikaliseret i fængslet, og radikaliseringsmeldingen blev overdraget til PET. 15 dage efter at han blev løsladt fra varetægtsfængsel, gennemførte han 14-15. februar to angreb i København. Sagen har fået regeringen til at bebude en række stramninger, som der ifølge Fængselsforbundet er hårdt brug for.

»I dag kan en varetægtsfængslet gå direkte fra retten og ud på gaden, hvis dommeren beslutter at løslade vedkommende. Ingen ved, om der er radikaliseringsmeldinger eller andre forhold, som PET burde være opmærksomme på. Derfor er der behov for at gentænke den måde, vi arbejder med disse meget vigtige oplysninger på myndighederne imellem,« siger Kim Østerbye, formand for Fængselsforbundet.

John Hatting, formand for Kriminalforsorgsforeningen, ser et behov for at stramme op, så samfundet får større gavn af de indberetninger, som fængselspersonalet laver om radikaliserede fanger.

»PET underrettes jo om radikaliserede indsatte. Derfor er det også ret oplagt, at PET orienteres om deres løsladelse. Især når der er tale om varetægtsfængslede, er der risiko for at en løsladelse kommer bag på systemet. Måske vil det kræve nye regler, men det er noget, man bør overveje,« siger John Hatting, formand for Kriminalforsorgsforeningen.

PET er ikke alene om at have et behov for varsling ved løsladelse af varetægtsfængslede, understreger John Hatting:

»Den fængslede løslades jo til gaden. Det vil være meget værdifuldt at myndigheder som eksempelvis kommunen, der ofte skal hjælpe med bolig og overførselsindkomster, orienteres straks en domstol har løsladt en varetægtsfængslet,« siger han.

Modsat almindelige indsatte, der har fået deres dom, har myndighederne svært ved at reagere, når en varetægtsfængslet løslades. Hverken domstolene, anklagemyndigheden eller for den sags skyld den fængsledes advokat har hidtil været orienteret om radikaliserings-indberetningen. Og PET, der har modtaget radikaliseringsmeldingerne fra PET er ikke blevet orienteret, når varetægtsarrestanter kan gå direkte fra retten og ud i friheden.

I går oplyste justitsminister Mette Frederiksen (S), at radikaliserede personer som Omar El-Hussein fremover ikke må "falde ned mellem stolene". Hun vil sørge for, at kommune, fængselsvæsen og domstole kommunikerer med hinanden, så en person ikke løslades til gaden uden nødvendigt opsyn. Samtidig skal der ske en opstramning af kriterierne for, hvornår en fange kan karakteriseres som radikaliseret.

På Christiansborg modtages fængselspersonalets forslag positivt fra flere sider. Regeringen har allerede varslet en forbedret varsling ved prøveløsladelse, men Trine Bramsen, retsordfører for Socialdemokraterne, er åben for at se på forslaget fra fængselspersonalet.

»I den konkrete udmøntning af forslaget vil vi naturligvis medtage alle overvejelser og ideer i drøftelserne. Ikke mindst dem der kommer fra fagpersonerne, der arbejder med problemstillingen til daglig,« siger hun.

Peter Skaarup, medlem af retsudvalget for Dansk Folkeparti, kalder det oplagt at man sikrer, at PET orienteres.

»Vi mener, at når der er tale om fanger, der har været en radikaliseringsmelding på, så bør de udstyres med en elektronisk fodlænke, så der er styr på dem i den periode, prøveløsladelsen varer. Ved løsladelse fra varetægt, bør fodlænken følge med ind til vedkommende har været endeligt for retten,« siger han.

John Hatting fra Kriminalforsorgsforeningen ser meldingen fra ministeren som en åbning for forbedringer.

»Der er en åben erkendelse af, at der er en række problemer, der må løses. Det synes jeg er positivt,« siger han.

I januar oplyste Kriminalforsorgen, at man 39 gange på to et halvt år har registeret en radikaliseret indsat. I alvorlige tilfælde har man underrettet PET. Omar El Hussein, som stod bag de to terrorangreb i København i februar var radikaliseret, og PET var informeret. 15 dage efter at han blev løsladt fra varetægtsfængsel, begik han to drab og sårede seks betjente. Kriminalforsorgen var hurtigt ude efter terrorangrebet, hvor man oplyste, at PET var informeret om Omar El-Husseins radikalisering. Dermed kunne det se ud som om, at det var PET, der havde klumret, mens Kriminalforsorgen havde gjort sin del af arbejdet. Men billedet er mere nuanceret end som så efter at det står klart, at der ikke hidtil har været procedure om meldinger om løsladelser af varetægtsfængslede til PET.

Efter terrorangrebet har Kriminalforsorgen fintalt kendte tilfælde af radikalisering. Nu viser det sig ifølge justitsminister Mette Frederiksen, at tallet er 60, og ministeren stiller sig tvivlende over for, om tallet er dækkende.

I en redegørelse fra Kriminalforsorgen til Folketinget, der blev afleveret i går, fremgår det, at samarbejdet mellem PET og Kriminalforsorgen begyndte i 2012 med uddannelse af fængselspersonale i at spotte tegn på radikalisering.

Hvor det tidligere har været op til Kriminalforsorgen at afgøre, om der skulle gå melding til PET om en radikaliseret indsat, fremgår det af redegørelsen, at PET nu skal orienteres om alle tilfælde, og at indberetningen er obligatorisk. Dermed er samtlige 60 tilfælde da også blevet rapporteret til PET.

»Indberetningsproceduren er umiddelbart efter terrorepisoden i København blevet ændret efter aftale med PET. Der er således i det fremadrettede arbejde med indberetningerne større fokus på at sikre en klar sammenhæng fra indberetning over registrering til iværksættelse af eventuelle socialfaglige og/eller sikkerhedsmæssige foranstaltninger,« står der i redegørelsen.

Dermed er det sikret, at PET orienteres af Kriminalforsorgen om alle tilfælde af mistanke om radikaliserede fanger.

I ministerens ni-punktsplan, der blev offentliggjort i går, skriver ministeren: "Der er behov for at se på samarbejdet mellem myndighederne i forbindelse med løsladelse både efter afsoning og efter varetægtsfængsling. Myndighederne skal overveje spørgsmål om en styrkelse af myndighedssamarbejdet".

Og her er det, at de to personaleorganisationer foreslår to-timers karantænen som en mulighed inden løsladelsen af en varetægtsfængslet person:

»Oplysningerne findes jo. Det handler om at sikre, at de relevante myndigheder ved, hvad der sker, så alle har en mulighed for at reagere,« siger Kim Østerbye fra Fængselsforbundet.