Hun er modstander af EU.
Hun synes, hun får for meget i løn og har adgang til alt for mange midler.
Den danske EU-parlamentariker Rina Ronja Kari, der er valgt ind for Folkebevægelsen mod EU, forsøger nu at skabe mere åbenhed om pengestrømmene i Bruxelles og Strasboug ved selv at lægge hele sin politiske økonomi åbent frem.
Berlingskes Politiko har fået adgang til at se og gennemgå alle politikerens indtægtskilder og bilag. De viser kort fortalt, at hun koster op mod fem millioner kroner på et typisk år, hvis man lægger alle tal sammen. Størstedelen af pengene tilfalder automatisk alle parlamentarikere.
Herunder får du punkt for punkt fremlagt resultatet.
Et resultat, der viser, at Rina Ronja Kari har fået næsten 700.000 skattefri kroner udbetalt udover sin løn på mindre end et år - uden at skulle vise ét eneste bilag.
Under hvert punkt sætter Rina Ronja Kari ord på beløbet og rimeligheden. Det samme gør Wouter Wolfs, lektor i europæisk politik ved Leuven Universitet i Belgien, hvor han forsker i europæiske partiers brug af EU-støtte.
Her kan du bladre i udvalgte bilag. Bagefter får du gennemgangen
Løn
8.213 euro om måneden før skat – ca. 61.000 kroner.
Årsindtægt 98.476 euro – ca. 735.000 kroner.
Rina Ronja Kari siger:
»Jeg synes, det er en alt for høj løn. Vi kommer alt for langt væk fra de almindelige borgere, og vi får et skævt billede af, hvad det vil sige at bruge 2.000 kroner på sko, for nu at citere vores statsminister. Tidligere fik man det samme som de nationale parlamentarikere. Det var der en sund logik i, men da vi så gik over til et nyt lønsystem, skulle vi alle have det samme, og det blev så en af de højeste lønninger.«
Omvendt er det vel vigtigt arbejde med stort ansvar?
»Det er klart, jeg snakker heller ikke om, at vi skal have en sulteløn. Vi skal have en pæn og fornuftig løn, der ikke er langt fra borgerne, og der synes jeg, 61.000 kroner er for meget. Med partiskatten bringer jeg mig lige ned under folketingslønnen. Det synes jeg stadig er en meget pæn løn, men det bringer mig væk fra en overdådig løn.«
Wouter Wolfs siger:
»Lønnen er ret høj, men det er ikke så meget anderledes fra andre lande. Lønnen blev i i 2009 det samme. Før var den afhængig af medlemsstaten, hvor nogle tjente dobbelt så meget som andre i Europa-Parlamentet. Mit indtryk er, at de lavede det tilpas højt til, at alle var tilfredse med lønnen. Men det er ikke det store problem, og jeg mener ikke, de tjener for meget som hårdtarbejdende medlemmer.«
Diæter
19.890 euro – ca. 149.000 kroner – i perioden 1.1 2016 til 1.11. 2016.
Det har Rina Ronja Kari brugt pengene på (udvalg):
Husleje for lejlighed i Bruxelles – 5.000 kroner
Opsparing af overskydende midler for 10 måneder i 2016 – ca. 41.000 kroner
Elektricitet november 2016 – 85 kroner
Gas november 2016 – 150 kroner
Boligforsikring – 509 kroner
Indboforsikring – 559 kroner
Leje af Folketingets PC-udstyr (computer, programmer, tablet og kryptering) – 2.500 kroner hvert kvartal, i alt 10.000 kroner i 2016
Månedsleje af TV2 Play – 129 kroner
Kvartalsvis avisabonnement på Berlingske – 699 kroner, i alt 2.796 kroner i 2016
Hotelværelse plus morgenmad tre dage i Strasbourg og 1 kildevand – ca. 2.500 kroner
Hertz delebil, 3 timer 1. maj 2016 – 122,25 kroner
Hertz delebil, 6 timer 14. maj 2016 – 313 kroner
Facebook-annonce 24. september – 71 kroner
Reklamevideo til Facebook – 10.000 kroner
Rina Ronja Kari holder ikke regnskab med midlerne fra diæter og rejsegodtgørelse.
Rina Ronja Kari siger:
»Jeg synes, beløbet er for højt. Selvfølgelig kan du bruge pengene, hvis du går ud på meget dyre restauranter hver aften, men det synes jeg ikke er rimeligt at bruge skatteborgernes penge på. Det er rimeligt, at vi får diæter til dobbelthuslejeførelse og til mad, for vi skal både have et sted at bo i Bruxelles og Strasbourg, men jeg kan se på mit eget forbrug, at man fint kunne klare sig med det halve. Til gengæld giver det god mening, at vi ikke skal aflevere bilag for diæter. Byrden i at samle bilag for en kop kaffe og en indkøbstur vil være et dyrt administrativt helvede.«
Er det rimeligt, at du får betalt en husleje på 700 euro om måneden i Bruxelles?
»Jeg har lagt vægt på, det skal være tæt på parlamentet, så jeg ikke skal bruge for meget tid på transport, som jeg i forvejen bruger meget tid på. Det er en lille to-værelses lejlighed, to små værelser, et lille bad, et lille køkken. Jeg kunne sagtens finde noget, der var meget dyrere, så jeg synes, det er en rimelig pris.«
Wouter Wolfs siger:
»Hvis du lægger alt sammen, så er det helt klart for højt et beløb. Når der så heller ikke er noget gennemsigtighed, og medlemmerne samtidig får blyantspenge på 32.000 kroner om måneden, og de muligvis ikke bruger det hele, så er det jo i praksis bare en ekstra løn oven i den normale løn. Det er for mig ikke acceptabelt, og der burde være meget mere kontrol med det.«
Rejsegodtgørelse
7.656 euro – ca. 57.000 kroner – i perioden 1.1 2016 til 1.10. 2016.
Det giver et månedligt gennemsnitsforbrug på 765 euro. Ganger man det op med 12 måneder vil det årligt udløse 9.187,32 euro – ca. 69.000 kroner.
Diæter og rejsegodtgørelse bruges fra samme konto.
Rina Ronja Kari siger:
»Jeg synes, rejsegodtgørelsen er værre end diæterne. Jeg får betalt min rejse, jeg bliver hentet af chauffører i lufthavnen og bliver kørt til og fra lufthavnen i Bruxelles og Strasbourg. Det eneste sted, jeg faktisk kan have en udgift, er, når jeg skal til og fra lufthavnen i København og have en kop kaffe. Nu bor jeg så tæt på lufthavnen, så jeg cykler. Så de mere end 100 euro, jeg får hver vej, er til at dække, når jeg punkterer. I mine øjne er der overhovedet ingen grund til, at jeg får rejsegodtgørelse. Kaffen kan jeg jo betale af mine diæter, og resten bliver betalt af parlamentet.«
Hvad kunne man gøre anderledes?
»Man kunne jo lave en vurdering af, at man skal bo et vist antal kilometer væk fra lufthavnen, før du har ret til rejsegodtgørelse, og det system har man ikke. Man får mere, hvis man bor langt væk, men det er ikke sådan, man ikke får det, bare fordi man bor i cykelafstand.«
Wouter Wolfs siger:
»Alt burde være tilgængeligt for offentligheden med fuld gennemsigtighed. Og der burde være en striks kontrol fra en uafhængig europæisk service, der tjekker dokumentation for alle udgifter, så man sikrer, at det, medlemmerne bruger pengene på, er berettiget. I det mindste burde de mindske summen, de får hver måned.«
Blyantspenge
4.320 euro om måneden – ca. 32.000 kroner. 51.840 euro årligt – ca. 384.000 kroner.
Det har Rina Ronja Kari brugt pengene på (udvalg):
Hele året:
Husleje, kontor i København - 195.000 kroner
Telefonudgifter - 30.000 kroner
Internet - 14.250 kroner
Fotokopi - 25.000 kroner
Portoudgifter - 122.000 kroner
Rina Ronja Kari siger:
»Det giver mening, at vi har penge til at betale for, at vi kan have et kontor i vores hjemland. Der, hvor det går galt, er, at pengene bliver udbetalt til parlamentarikernes egne konti, så det bliver blandet med mange parlamentarikeres økonomi uden nogen form for kontrol. Det lægger på alle måder op til misbrug, og man burde aflevere et regnskab.«
»Fra min stol er beløbet ikke for højt, for vi kan sagtens bruge pengene, og vi bruger pengene på det, der er formålet; at jeg kan have nogle ansatte i København, der arbejder for mig og har de ting, man har brug for til det.«
Selvom man godt kan finde noget at bruge pengene på, det kan man ofte, er der så et demokratisk behov for, at I får og bruger så mange penge hver måned?
»Der er et demokratisk behov for, at vi kan have ansatte i hjemlandet til at være med til at lave en forbindelse mellem parlamentet og hjemlandet, som EU kæmper meget med. Og den kobling kan man lave ved at have nationalt ansatte, der har et sted at arbejde.«
I bruger blandt andet 122.000 kroner på porto. Hvordan kan det være, I bruger så mange penge på det?
»Det er dyrt at sende breve og pakker efterhånden. og vi sender relativt ofte materiale ud til vores medlemmer. Jeg plejer også at sende julehilsner og sommerhilsner, og nu har vi haft retsforbeholdskampagne, hvor jeg har sendt ud, at det her er vigtigt. Desuden sender vi også tit materiale ud til skoler og biblioteker.«
Hvorfor skal EU betale for, at I sender jule- og sommerhilsner til jeres medlemmer, og ting ud til skoler og biblioteker?
»Det, EU er med til at betale, er, at vi spreder et budskab om, hvad jeg render rundt og laver nede i EU-parlamentet. Hvis det overhovedet skal give mening at have folkevalgte siddende nede i EU-parlamentet, så er det helt afgørende, at borgeren har en følelse af, hvad der foregår.«
Wouter Wolfs siger:
»Blyantspengene er klart det mest kontroversielle område. De skal bruges på sekretariat og kontorleje, men problemet er, at de kan bruge pengene uden at dokumentere, hvad de bruger dem på. Derfor kan de bruge dem på hvad som helst, og de får pengene uanset hvad. I praksis er det en sum oven i deres løn.«
Rejser
Forsigtigt estimat: Mindst 50.000 kroner om året
Rina Ronja Kari siger:
»Jeg synes, det er fuldt ud rimeligt, at vi får betalt vores rejser frem og tilbage, så vi kan arbejde. Jeg synes bare ikke, det er rimeligt, at vi kan rejse på business class. Der burde være meget mere strikse regler for, hvordan vi kunne rejse.«
Wouter Wolfs siger:
»Hvis ikke politikerne aktivt vælger det fra, så kan de rejse på business class, som de har lyst til.«
Gruppemidler
131.584,27 euro – ca. en million kr. fra 1. juni 2014 til 1. oktober 2016 (28 måneder).
Det svarer til gennemsnitlige årlige midler på 56.393 euro – ca. 420.000 kr.
Det har Rina Ronja Kari brugt pengene på (udvalg):
Nyt design af og optimering af hjemmeside www.rinaronja.dk – 50.325 kroner
Layout af Rina Ronja Karis website – 3.555 kroner
Layout af keyhanger – 500 kroner
Produktion af Keyhanger – 9.063 kroner
Annonce Sjællandske Medier – 3.612,14 kroner
1.500 kuglepenne, Ballpoint Salvador – ca. 8.100 kroner
1.500 blokpapir i A5 – ca. 19.400 kroner
Annoncer i Kolding Ugeavis og Jydske Vestkysten – ca. 5.900 kroner
Grafisk arbejde af webbannere – 1.700 kroner
Internetbanner Jyllands-Posten – 30.000 kroner
Briefing om Danmarks forbehold i EU – ca. 35.000 kroner
35 kilo bolsjer til reklame for nej til afstemningen om tilvalgsordningen december 2015 – 4.815 kroner
Grafisk design af infografik – ca. 34.000 kroner
Reklamevideo med anbefaling om at stemme nej op til afstemningen om tilvalgsordningen december 2015 – ca. 34.000 kroner
Udvikling af kampagnetryk samt landsmødelogo og skabeloner til annoncer – 30.500 kroner
Reklame på Facebook, ’Bevar retsundtagelsen’ – 400 kroner
100 sandwich til deltagere ved åben høring ’Giving young workers a voice’ – ca. 9.000 kroner
Rina Ronja Kari siger:
»Jeg bruger først og fremmest pengene til praktikanter. Jeg plejer at have to praktikanter per semester. Så bruger jeg dem til reklameagtige ting som annoncer og kuglepenne og den type ting. Det er som et forsøg på at sprede budskabet.«
Hvorfor skal EU betale for, at du kan ansætte endnu flere assistenter, lave annoncer, reklamere med bolsjer og kuglepenne og lave hjemmeside oven i alle de andre penge, I har til rådighed?
»I sig selv synes jeg, det er rimeligt, at vi bruger penge på at skabe den EU-debat, jeg synes, der mangler i Danmark. Man kan altid diskutere, om det er den rigtige måde at gøre det på. Vi prøver jo også lidt af, hvad der virker. Men det er åndssvagt, at vi har så mange puljer. Jeg ville ønske, der var færre, for det ville gøre det nemmere og mere gennemsigtigt, og så kunne man diskutere rimeligheden i de penge, vi har til rådighed.«
Wouter Wolfs siger:
»Reglerne på det her område er meget tvetydige. Politiske grupper kan finansiere europæiske afstemninger om referendums (som tilvalgsordningen i december 2015), men må ikke aktivt anmode om at stemme på en liste. Jeg har bedt Europa-Parlamentet om et svar på denne tvetydighed, for det er ikke helt klart, om politikerne bryder reglerne, når de bruger gruppepengene på valgkamp. Men det er bestemt en gråzone.«
Partimidler
121.281,51 euro – ca. 900.000 kroner – fra 1. januar 2016 til 1. november 2016.
Det har Rina Ronja Kari brugt pengene på (udvalg):
Foldere med EU-budskab – 35.462 kroner
Leje af 4 hytter og 2 campingvogne på campingplads i en uge til Folkemøde – 25.340 kroner
Leje af plads i Allinge til Folkemødet – 9.000 kroner
El til Folkemøde – 9.000 kroner
Billeje til Folkemøde – 5.477,32 kroner
Parkeringsbillet Nyropsgade 36 København – 67 kroner
Øresundsbro – 2 *159 kroner
Cykeludlejning af ni cykler, Folkemødet - 3.350 kroner
Leje af to cykelhjelme og to sæt cykellygter, Folkemødet – 100 kroner
Annonce i Bornholms Tidende – 5.062 kroner
86 morgenmadsbuffeter, Folkemødet – 5.848 kroner
Leje af 2 sengelinned, Folkemødet – 160 kroner
Leje af inventar til Folkemødet – 5.687 kroner
Leje af telt, Folkemødet – 9.100 kroner
Bus, København-Rønne – 250 kroner
Togbillet København-Rønne – 596 kroner
Pladsbillet København-Rønne - 30 kroner
Færge til Bornholm – 2.166 kroner
Foldere ”Følg briterne” – 2.625 kroner
Rina Ronja Kari siger:
»Det er fuldstændigt sort, at vi både sidder i partier og grupper og kan få forskellige penge fra parlamentet med forskellige regler. Det skaber kun forvirring og er totalt uigennemskueligt, så det er ikke overraskende for mig, at der hele tiden er misbrug. Stod det til mig, afskaffede vi partierne. Det har jeg også været med til at stille forslag om flere gange.«
Hvis du er så meget imod det, hvorfor lader du så ikke være med at bruge pengene selv?
»Når vi alligevel vælger at gøre det, så er det fordi, at vi jo sidder i EU-parlamentet og er nødt til at spille efter samme model som de andre. Vi har også brug for penge til at komme ud med vores budskab. Og nu er det nu engang sådan, at vi kan få pengene denne her vej fra, hvor vi lægger nogle strammere regler for os selv, fordi vi kræver at vi altid kan fremlægge alting.«
Wouter Wolfs siger:
»Det er ofte meget svært at afgøre, om et europæiske parti er involveret generelt i begivenheder, som er det ord, der er brugt i reglerne. Det er op til parlamentet at afgøre, men der har været en del sager om det i år omkring misburg, og jeg tror, parlamentet vil have en løsning på den komplicerede måde at uddele penge på.«
Sekretariatsgodtgørelse
253.425 euro i år – ca 190.000 kroner.
Rina Ronja Kari siger:
»De er hele fundamentet for, at jeg kan udføre mit mandat, herunder at jeg kan kommunikere ud af den lukkede glaskugle i Bruxelles. I Strasbourg stemmer vi rigtig mange gange, nogle gange over 1.000 gange på en session, og der har jeg medarbejdere til at trevle igennem, hvad det og det betyder og til at lave en stemmeliste for, hvordan jeg skal stemme. Det fungerer kun, fordi vi har ansatte, så lige præcis den pulje, synes jeg, har en fornuftig størrelse.«
Wouter Wolfs siger:
»Støtten til assistenter er højere end i mange lande, men mindre end i Kongressen i USA, som er mest sammenlignelig med Europa-Parlamentet. Og hvis vi vil have dygtige medlemmer, er vi nødt til at give dem nok hjælp til deres arbejde, derfor er der behov for støtte i den størrelse. Men det skal kombineres med gennemsigtighed omkring midlerne, og den kan forbedres.«