Hundredvis af højreorienterede, aggressive demonstranter, som indtager gaderne med slagord, der håner fremmede, flygtninge og islam. Slagord, som ikke bør gentages.
Politi, der stimler sammen på række for at holde de politiske grupperinger fra at gå i kødet på hinanden. Kvinder og børn, der antastes på gaden, fordi de har den forkerte hudfarve eller den forkerte baggrund.
Alt det er oplevelser, som den slovakiske fotograf og dokumentarist Tomáš Rafa har bevidnet og indfanget med sit videokamera.
»Jeg bruger mit videokamera til at skildre patriotisme, nationalisme og xenofobi. Det gør jeg, fordi det er svært for mig at beskrive det, jeg oplever, med ord. Jeg håber, at mine film kan katalysere en diskussion af vores samfund,« siger Tomáš Rafa, da Berlingske møder ham på Moderna Museet i Malmø, hvor han fremviser sit arbejde i den videobaserede udstilling »The New Human: You and I in Global Wonderland«.
Forfølgelsen af fremmede
Tomáš Rafa har siden 2009 skildret en blomstrende nationalisme og nyfascisme i østeuropæiske lande som Slovakiet, Tjekkiet og Polen. Særligt har han beskæftiget sig meget med forfølgelsen af romaerne i Slovakiet, hvor de flere steder er samlet i store boliggrupper, der omkranses af høje mure, som har til formål at adskille minoritetsgruppen fra resten af befolkningen.
Slovakiet har 14 af den slags segregationsmure, og selv om EU flere gange har klaget over murene og den racisme, de udstråler, står de stadig.
I Slovakiet har Tomáš Rafa gjort regeringens fremmedfjendske, grå mure til farverige kunstværker. Med en klat maling har han i fællesskab med romabørn og deres familier dekoreret segregationsmurene – deres hjem.
I forbindelse med den aktuelle flygtningekrise har Tomáš Rafa oplevet samme fremmedhad, som længe har hersket mod romaerne. Denne modvilje mod de mange flygtninge, som strømmer ind i Europa, har han i den seneste tid dokumenteret med sit videokamera. Tomáš Rafa har netop været ved grænsen til Ungarn, hvor han så de mange desperate flygtninge.
»Det var meget hårdt at se børn og familier, som har gået tusindvis af kilometer, og jeg kunne ikke hjælpe dem. Det eneste, jeg kan gøre, er at optage og tage mit arbejde med til resten af Europa. Jeg skal bringe denne virkelighed videre,« siger Tomáš Rafa.
Alvorsberetninger uden kommentarer
Når Tomáš Rafa har rapporteret fra nationalistiske røster i Østeuropa, frigiver han sine videoberetninger på YouTube, så verden kan følge med. Videoerne lægges op få uger efter begivenhederne, og den hurtige redigeringstid er det, der ifølge ham selv adskiller ham fra andre dokumentarister. Videoerne er typisk fem til syv minutter og maksimalt 15 minutter, og det er ikke tilfældigt.
»Mine videoer er små rapporter fra begivenheder i Europa. De er som en mosaik, så du kan sammensætte din egen film, dit eget indtryk. Der er ingen kommentarer hen over filmene. De er passive observationer uden politik, baggrund eller min holdning. Jeg har gjort det sådan, fordi det skal være op til publikum selv at afgøre, hvad de tænker om situationen,« siger Tomáš Rafa, som mener, at hans videoer er tættere på at være objektive.
Tomáš Rafa tegner med sit arbejde de seneste seks år et billede af nationalismens igangværende udvikling i Østeuropa. Hans egen oplevelse er, at nationalismen og fremmedhadet siden 2009 er steget eksponentielt som følge af hårde tider og økonomisk krise, hvilket har affødt et større behov for en syndebuk.
»Nationalisme er også magtfuld i centraleuropæiske lande som Tyskland, men forskellen er, at der her er flere modstandere end tilhængere af de nationalistiske bevægelser. I øst er det omvendt. Østeuropa kan godt lide nationalisme og xenofobi. De er paranoide og bange, fordi de ikke vil møde de fremmede,« siger Tomáš Rafa.
Barske oplevelser fra grænselandet
Tomáš Rafa taler kun nødigt om sin egen holdning til den spirende nationalisme og de begivenheder, som han i den forbindelse har overværet. Alligevel har oplevelserne med de mange flygtninge i Ungarn sat dybe spor i ham:
»Det var en meget følelsesladet oplevelse for mig at se flygtningene ved grænsen til Ungarn. Jeg så rigtig mange familier og børn ned til tre måneders alderen. De ville virkelig gerne begynde et nyt liv, og de havde ikke anden chance end denne. Det er svært for dem at starte et nyt liv fra bunden, og derfor skal vi hjælpe dem i stedet for at afvise dem.«
Modsat de fleste andre, har Tomáš Rafa set de kritiske flygtningestrømme med egne øjne. Han forstår godt, at det kan være svært for de nordiske lande at forstå alvoren, når krisen er mere presserende i resten af Europa. Ikke desto mindre er det netop det, som gør, at han føler sig nødsaget til at fremlægge sine beretninger i Skandinavien.
»I Norden har I et andet synspunkt på flygtningestrømmen, fordi krisen ikke udspiller sig her. Det kan være svært at dele de samme ideer om et forenet EU i hele Europa, når landene står i så forskellige situationer, og forhåbentlig kan mit materiale hjælpe os med at forstå disse vanskeligheder,« siger Tomáš Rafa.
Kunsten skaber rum til refleksion
På Moderna Museet i Malmø er Tomáš Rafas præsentation en del af den dynamiske udstilling »The New Human: You and I in Global Wonderland«, som åbnede 14. marts i år og vises frem til 18. oktober.
På museet glæder man sig over at kunne fremvise kunst, der afspejler den aktuelle dagsorden:
»Jeg tror, at det er vigtigt, at et museum som Moderna Museet regelmæssigt laver udstillinger, som griber ind i den samtid, vi lever i. På den måde bliver museet relevant og tager en aktiv rolle i den altid pågående diskussion om, hvem vi er, og hvem vi vil være i det samfund, vi lever og arbejder i,« siger Joa Ljungberg, som er kurator på udstillingen.
Hun mener ikke, at man skal undervurdere, hvordan beretninger som Tomáš Rafas kan påvirke måden, hvorpå vi håndterer flygtningekrisen, og hun håber, at udstillingen vil skabe en øget bevågenhed:
»Jeg tror, at vi med en udstilling som »You and I in Global Wonderland« kan bidrage til refleksion omkring, hvordan vi ser på, imødekommer og behandler hinanden som mennesker. Hvordan vi værdsætter hinandens liv og forholder os til hinandens livssituationer,« siger Joa Ljungberg, der selv har set de mange flygtninge i Malmø, som ønsker hjælp.
På spørgsmålet om, hvorvidt museet tager et politisk standpunkt ved at fremvise en udstilling som denne, svarer Joa Ljungberg, at det er mere komplekst end som så. Museet ved, at emnet er højpolitisk, og det ønsker ikke at lægge sig fast på en bestemt partifarve, men hun mener stadig, at det er vigtigt at vise udstillingen, fordi den er aktuel og væsentlig for det samfund, vi lever i.
Nå man spørger hende, hvorfor folk skal se udstillingen, er hendes svar klart:
»For gennem en stærk filmoplevelse at få et billede af nyfascismens, nynazismens og nationalismens udbredelse i Centraleuropa. Jeg tror, at Rafas film kan øge vores medfølelse for de mange udsatte mennesker, som i dag beder om penge langs vores gader og uden for vores supermarkeder.«
Tomáš Rafas dokumentaristiske videoer kan ses på Youtube-kanalen »RafaVideoart«, der løbende opdateres med rapporter fra aktuelle begivenheder. Rafas fotografier kan ses på fotositet Flickr.