Rusland kommer i høj grad til at mærke konsekvenserne af de økonomiske sanktioner, som EU tirsdag har indført mod landet.
Det vurderer formanden for Udenrigspolitisk Nævn, Mette Gjerskov (S).
»Det er et meget hårdt angreb på Rusland, at EU nu indfører de her sanktioner. Rusland har ikke ændret kurs, så der var ingen vej udenom,« siger hun med henvisning til Ruslands rolle i det uroplagede naboland Ukraine.
Sanktionerne vil blandt andet udelukke statsejede russiske banker fra det europæiske finansmarked og ramme landets forsvarssektor og olieindustri. De vil dog ikke have konsekvenser for Ruslands gassektor, som Europa i høj grad er afhængig af.
Målet med sanktionerne er at få Ruslands præsident, Vladimir Putin, til at stoppe sin støtte til de prorussiske separatister, der for tiden kæmper indædt med den ukrainske hær om kontrollen med en række områder i det østlige Ukraine.
Foreløbig er der dog intet, som tyder på, at Putin er ved at ændre holdning til konflikten. Tværtimod er strømmen af russiske våben ind over grænsen til separatisterne ifølge vestlige efterretninger blevet intensiveret siden nedskydningen af passagerflyet MH17 fra Malaysia Airlines i forrige uge, hvor 298 personer omkom.
»Man går nu målrettet efter nogle sanktioner, som berører russerne meget alvorligt. Det er simpelthen nødvendigt. Putin er nødt til at forstå, at det kommer til at koste ham og Rusland dyrt, hvis man ikke begynder at optræde anstændig både i forhold til opklaringen af sagen om passagerflyet og fremfærden i det østlige Ukraine,« siger Mette Gjerskov.
Regeringen i Moskva har ved flere lejligheder afvist over for EU og USA, at Rusland leverer våben til de prorussiske separatister i Østukraine.
Heller ikke tirsdag lykkedes det for et internationalt hold af eksperter at få adgang til vragdelene af MH17 på grund af hårde kampe mellem oprørere og den ukrainske hær.
Flere vestlige regeringer er overbeviste om, at oprørere skød flyet ned med et russisk missil.