Hvor tæt er EU på at indføre hårde sanktioner?

De 28 EU-ambassadører nåede fredag til enighed om en foreløbig aftale, som kan føre til, at EU i næste uge vedtager hårde økonomiske sanktioner mod Rusland. De 28 EU-lande har nikket ja til, at man er nødt til at sætte hårdt mod hårdt, ligesom EU-Kommissionens forslag til, hvordan man kan ramme Rusland hårdt med mindst mulig økonomisk skade for de europæiske lande, grundlæggende er accepteret.

I løbet af weekenden skal EU-Kommissionen færdiggøre selve de juridiske papirer, inden stats- og regeringscheferne i næste uge endeligt skal sige god for sanktionerne. En aftale er aldrig i hus, før alle underskrifter er sat, og sanktionerne kræver et enstemmigt ja fra de 28 lande. Flere lande er med god grund bekymrede for de økonomiske konsekvenser på hjemmefronten, men de tre store eurolande, Tyskland, Frankrig og Italien, der tidligere har været tilbageholdende, går nu ind for sanktionerne, og det er svært at se mindre EU-lande turde blokere, hvis alle andre er enige.

Hvorfor er det kommet så vidt?

Mange EU-lande har været meget tilbageholdende med hårde økonomiske sanktioner de foregående måneder, fordi det er en optrapning af konflikten, som man har håbet på at undgå. Præsident Putin har dog på ingen måde forsøgt at hjælpe til en hurtig international adgang til katastrofestedet, så de døde kunne komme hurtigt hjem, og bevismaterialet kunne sikres.

Desuden er leverancerne af våben ifølge vestlige efterretninger fortsat med at strømme ind over grænsen til separatisterne i det østlige Ukraine. EU-landene har derfor mistet det sidste håb om, at Putin er interesseret i en fredelig løsning i Ukraine, og ser derfor ingen anden mulighed end at ramme Rusland på økonomien. Målet er, at det med tiden vil gøre så ondt, at Rusland bliver tvunget til at søge forsoningens vej.

Hvordan kommer Rusland især til at mærke det?

Oplægget fra EU-Kommissionen fokuserer især på at svække de stats­kontrollerede russiske storbanker, herunder de to banker med størst udlån i Rusland, ved et forbud mod salg af nye obligationer og aktier på de europæiske kapitalmarkeder. De statskontrollerede banker har tidligere i stor stil hentet kapital i Europa, og hvis EU koordinerer forbuddet med amerikanerne, vil det skabe problemer for de russiske banker. Ved at begrænse bankernes adgang til kapital, får de sværere ved at låne penge ud, og Rusland kan dermed blive presset af en kreditklemme, der kan skade økonomien bredt.

Desuden vil der være målrettede sanktioner mod højteknologiske produkter til militærindustrien og de dele af energi­sektoren, som Rusland har brug for på den lange bane, nemlig skiferolie og olie fra de arktiske områder. Uden europæisk og amerikansk teknologi vil Rusland blive sat langt tilbage i jagten på fremtidens olie.

Vil det virke?

Sanktionerne kommer næppe til at gøre Putin mere medgørlig over natten, måske snarere tværtimod på den korte bane. Russiske diplomater har således truet med sanktioner mod de store britiske olie­selskaber, som har aktiver i Rusland, ligesom det i diplomatiske kredse frygtes, at Putin blot vil skrue op for våbenleverancerne til separatisterne og dermed eskalere konflikten. Kigger man på kapitalmarkederne, har der også kun været moderate reaktioner som et klart tegn på, at markedet heller ikke venter nogen stor effekt på den korte bane og måske slet ikke tror, at EU gør alvor af truslerne.

Det er på den lange bane, at der for alvor vil være en effekt. Hvis EU og USA koordinerer sanktioner mod de russiske banker og gradvist strammer sanktionerne yderligere, kan de russiske banker komme i en krise med meget alvorlige konsekvenser. Men så hårde vil sanktionerne ikke være i første omgang, og meget vil derfor afhænge af, hvordan Putin reagerer. Fortsætter han den konfrontatoriske stil, vil han og Rusland blive mere og mere isoleret, og lige nu er det svært at se en normalisering af forholdet til Rusland de første mange år.