På dagen, hvor statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) skal holde sin sidste nytårstale inden næste folketingsvalg, kommer hun på ny under pres fra dele af det socialdemokratiske bagland.
Før jul kom det frem, at regeringen ifølge kilder i toppen af begge regeringspartier overvejer at skabe endnu en vækstpakke for at give det gryende opsving et skub, og mens dele af erhvervslivet har udpeget en række skatte- og afgiftslettelser som oplagte tiltag, kræver flere S-borgmestre og repræsentanter fra fagbevægelsen nu, at regeringen i stedet bør løsne grebet om kommunerne og hæve det såkaldte anlægsloft, der medfører, at mange skoler, plejehjem og veje ikke kan blive renoveret, selv om den enkelte kommune faktisk har penge til det.
En af de socialdemokrater, der gerne ser anlægsloftet forhøjet, er Brøndbys borgmester igennem ti år, Ib Terp.
»Vi har mistet arbejdspladser i kommunen. Vi har nogle store renoveringsopgaver foran os. Samtidig klager byggeriet over, at de stadigvæk har for stor kapacitet i forhold til de opgaver, der er at udføre. Desto flere anlægsprojekter, vi kan få lov at sætte i gang, desto flere arbejdspladser kan vi skabe,« siger Ib Terp.
I 2012 var anlægsloftet på 20,7 mia. kroner, mens det i 2013 og 2014 har været på omkring 18 mia. kroner. Det var den tidligere VK-regering, der i 2009 indførte reglen om, at det er den til enhver tid siddende regering, der bestemmer, hvor mange penge kommunerne må bruge på bygge- og renoveringsopgaver. Dengang var kritikken hård fra Socialdemokraterne. Under vendingen »anlægsstop er velfærdsstop« kritiserede partiets nuværende næstformand i S-folketingsgruppen, Ane Halsboe, blandt andet VK-regeringen for at give kommunerne »spændetrøje på«.Formanden for FTF, Bente Sorgenfrey, er ærgerlig over, at Socialdemokraterne ikke holdt fast i den linje, efter at de kom i regering. Hun ser det som sidste chance, hvis man skal leve op til, hvad man lovede før valget.
»Den stramme økonomiske politik betyder jo, at der ikke er kommet gang i væksten på områder, som der kunne. Det er en skam, fordi vi har rigtigt mange bygninger i kommunerne, der mangler renovering,« siger Bente Sorgenfrey og uddyber:
»Man skal jo huske på, at private virksomheder er storleverandør til det offentlige. Det her handler altså ikke kun om vækst i det offentlige. Det handler også om at styrke de små og mellemstore virksomheder, der kan leve af at bidrage til det offentlige«.
Intern splid
Tilbage i 2012 gav regeringens manglende vilje til at løsne grebet om kommunerne anledning til intern splid i partiets folketingsgruppe. Flere partimedlemmer undsagde S-ledelsens ønske om at holde fast i den kurs, VK-regeringen havde lagt for dagen.
Hovedkritikeren var trafikordfører Rasmus Prehn, der ikke har opgivet håbet om, at regeringen indfrier løfterne fra før valget.
»Dengang, vi var i opposition, var det vores politik, at vi skulle bryde med anlægsloftet. Så er vi kommet i regering, og Bjarne Corydon er blevet finansminister, og så har man haft sine begrænsninger. Jeg synes stadig, det er fjollet, at man ikke går i gang med at bygge.«
Har du tabt forhåbningen om, at man vil nå et opgør med anlægsloftet?
»Nej. Jeg tror, man kommer til at løfte det noget mere. Det giver totalt god mening. Der er skoler, der kan blive renoveret. I Københavns Kommune får man tusindvis af nye indbyggere. Der er brug for, at der bliver bygget nye institutioner, og der er brug for, at håndværkere kommer i arbejde.«
Det er formand for Kommunernes Landsforening Martin Damm (V), der har ansvaret for at forhandle en aftale med regeringen på plads under den årlige aftale om kommunernes økonomi. I juni betød det, at man sænkede anlægsloftet med 750 mio. kroner. Melder regeringen sig parat til at hæve anlægsloftet til næste forhandling, bør man i samme øvelse se på, hvordan de fattige kommuner kan få tilført penge til finansiering af nye renoveringer og byggeprojekter, så det ikke kun er de rige kommuner, der allerede har penge, der får noget ud af det, lyder opfordringen fra Martin Damm:
»Vi oplevede jo det problem i oktober, at vi på grund af aftalen med regeringen i sommer måtte vride armen rundt på mange af kommunerne, hvilket betød, at de måtte udskyde allerede planlagte anlægsprojekter til senere år,« siger han.
Med regeringens seneste to vækstplaner – »Vækstplan DK« i 2013 og »Danmark helt ud af krisen« i 2014 – sænkede man blandt andet selskabsskatten og lempede PSO-afgiften. Fælles for begge planer var, at de favoriserede toppen af erhvervslivet, lyder det i dag fra LO, der peger på netop en forhøjelse af kommunernes anlægsloft som et helt centralt element, når emnet hedder vækst.
»Man må jo tage hatten af for, at regeringen har været økonomisk ansvarlig. Man kan jo spørge sig selv – og det har vi gjort – om man har været overansvarlige. Vi ser gerne, at regeringen i sine sidste ni måneder af denne valgperiode må prioritere et klassisk socialdemokratisk projekt og lade det være lønmodtagernes år,« siger LOs næstformand, Lizette Risgaard.
Hun bakkes op af formand for Dansk Metal Claus Jensen, der dog understreger, at et løsnet greb om kommunerne ikke kan stå alene:
»Dels skal vi have virksomhederne til at tage flere lærlinge. Samtidig skal mulighederne for opkvalificering forbedres. Nu kan man jo prøve at se på industriens behov, og her vil det selvfølgelig hjælpe med et anlægsloft. Det her er ikke et enten eller. Der kommer ufaglærte i overskud, og dem skal man også tage sig af,« siger han.
S: Vi lytter
I en anden del af landet, i Aalborg Kommune, håber den socialdemokratiske borgmester, Thomas Kastrup, at man i fremtiden kan få bedre muligheder for at investere i en infrastruktur til fordel for det lokale erhvervsliv. Her ønsker man sig en udvidelse af Tranholmvejen til Aalborg Havn. Et projekt som ligeledes ville blive muligt, hvis regeringen løsnede tøjlerne.
»Det er jo helt klart, at hvis vi lempede anlægsloftet, er der mange projekter, der kunne fremmes. Antallet af arbejdspladser tilknyttet Aalborg Havn er steget fra 6.300 til 9.100. Her vil det skabe endnu bedre vækstmuligheder, hvis infrastrukturen forbedres,« siger Thomas Kastrup.
Socialdemokraternes politiske ordfører, Ole Hækkerup, understreger, at man lytter til alle gode forslag. Selv om regeringen har reduceret anlægsloftet, har man med regeringens boligaftale styrket anlægsudgifterne i den almene sektor, understreger han.
»Vi har prioriteret at skabe rum for at øge driftsudgifterne i kommunerne for at kunne forbedre velfærden. Når det er sagt, tager jeg alle gode råd med mig videre,« siger Ole Hækkerup.