Indførelsen af en nye sundhedspolitik på Gran Canarias strande er ikke sket uden sværdlag. 

Læs også: Forbud mod spa i ferieparadis ophævet 

Det var i januar, at standene i Mogán kommune blev erklæret røgfri af de lokale myndigheder. Men det fik både turister og lokale beboere helt op i det røde felt, og borgmesteren trak prompte forbudet tilbage.

Nu er et nyt modereret rygeforbud imidlertid klar, og midt i maj træder det i kraft på de ti strande i kommunen. Dermed bliver tre fjerdedel af hver strand røgfri, mens rygning bliver tilladt i en fjerdedel, hvor der også opstilles askebægre. 

De to områder bliver adskilt med en farvet linje. Om man vil tage hensyn til den herskende vindretning, når strandene skal opdeles i ryger- og ikke-ryger dele, melder historien på det lokale nyheds-site, Canarias7.es ikke noget om.

Danskernes strand røgfri
Blandt de ti strande i Mogán regionen er et af de danske charterturisters favorit på øen, Playa de Puerto Rico og stranden ved Puerto Morgan, øens nok mest idylliske turistby, der ligger lidt længere mod nord.

Det mondæne turistområde ved fyrtårnet på øens sydlige del, Playa de Arguineguin med luksus restauranter og butikker, er også omfattet af de nye rygeregler.

Mogán er den første kommune på øen, der indfører rygeforbud på strandene. Men hvis det bliver en succes, ventes andre kommuner af tage idéen op.

Rejseliv.dk spørger: Hvad mener du - er det iorden med rygeforbuddet? Kom med en kommentar herunder.