Rejsebureauet Star Tour har taget temperaturen på sommerens tendenser: hvad kan få chartergæsterne til at tænde af og det modsatte - slappe af.
Se også: Her er de 20 billigste solrejser
Bureauet har spurgt 1500 af deres gæster om den kommende sommerferie, og hvad de finder værst og vigtigst i forhold til en ferie sydpå.
Det er der kommet i alt syv top3-lister ud af, og ikke overraskende er afslapning den afgørende årsag til at tage på charterferie.
"I forhold til tidligere år, kan vi se på sommerens vigtigste top3-lister, at afslapning er blevet en endnu vigtigere grund til charterferie i udlandet," siger salgsdirektør i Star Tour, Stig Elling.
Dernæst følger, at gæsterne vil være sikre på, at solen skinner i ferien. Og på tredjepladsen kommer, at de adspurgte altid rejser om sommeren.
Det kan ødelægge feriehumøret
Når det kommer til de faktorer, der kan ødelægge feriehumøret, spiller støjende naboer, skygge på hotellet og dårlig rengøring en stor rolle, ifølge undersøgelsen.
Men også de øvrige nationaliteter på hotellet kan krænge mundvigen nedad på de danske chartergæster
"Vi kan også se, at russerne er blevet mere upopulære naboer på hotellerne. Russerne fylder meget og er tilbøjelig til at ikke at tage så meget hensyn, og så bliver man upopulær" siger Stig Elling til Rejseliv.dk.
”Men alle nationaliteter kan være generende. Hvis der er for mange af én nationalitet på hotellet, så bliver det for meget,” forklarer Stig Elling og pointerer, at de fleste danskere bedst kan lide at dele hotel med folk fra flere forskellige lande.
På andenpladsen over nationaliteter danske chartergæster ikke vil dele hotel med ligger englændere og tredjepladsen vores tyske naboer.
Her er sommerens seks top-3
De 3 vigtigste årsager til, at du tager på charterferie:
1: Total afslapning
2: At være sikker på sol efter sidste sommer herhjemme
3: Rejser altid om sommeren.
De 3 vigtigste ting ved charterferien:
1: Sol og badning
2: Få mere tid sammen med dem, jeg holder af
3: Slippe for hverdagens pligter.
3 ting du får hver dag på charterferien:
1: Frugt
2: Kaffe
3: Lokale specialiteter
3 nationaliteter, du helst ikke vil dele hotel med på charterferien:
1: Russere
2: Englændere
3: Tyskere
3 ting, der kan ødelægge feriehumøret på charterferien:
1: Støjende naboer på hotellet
2: Hvis hotellet ligger i skygge det meste af dagen
3: Dårlig rengøring
Top 3 over hvordan danskerne vil bo på ferien:
1: Ferielejlighed med køkken
2: All inklusive hotel
3: Hotelværelse med pension.
Top 3 over, hvor fleste rejser hen denne sommer:
1: Spanien
2: Tyrkiet
3: Grækenland.
Rejseliv.dk spørger: Hvad kan ødelægge dit feriehumøret på charterferien?