Moskva. Julia Skripal, der sammen med sin far blev ramt af nervegift i England, har talt i telefon med sin kusine Viktoria i Rusland.
Det oplyser russisk stats-tv og nyhedsbureauet Interfax, skriver Reuters.
Viktoria Skripal skal selv have henvendt sig til russisk stats-tv med en optagelse af samtalen mellem de to. Optagelsen blev onsdag aften omtalt i tv.
Det statslige tv kan dog ikke kan garantere, at den er autentisk.
»Alt er fint, alt kan klares, alle er ved at få det bedre, alle er i live,« er Julia Skripal citeret for at sige til sin kusine.
Spurgt til faderens tilstand svarer Julia Skripal »han hviler sig nu. Alles helbred er okay (...). Jeg selv bliver snart udskrevet«.
/ritzau/Reuters