Laks er blevet danskernes foretrukne spisefisk. Også russerne er ret vilde med fisken. Færøsk lakseindustri har gyldne tider i kølvandet på den russiske præsident Vladimir Putins boykot af import af fisk fra verdens største lakseproducent Norge, der har stået for 80 procent af forsyningen af laks til det russiske marked.

Færøerne, der er en del af det danske rigsfælleskab, er gået fri af Ruslands sanktioner mod såvel Norge som EU, fordi det lille land med 49.500 indbyggere står uden for EU.

Producenter på Færøerne og i Island har de seneste uger oplevet stærkt øget interesse fra russiske opkøbere, men russernes glubende efterspørgsel efter laks er imidlertid mange gange højere end færøske producenter kan efterkomme.

Færøernes største lakseproducent, Bakkafrost, der sidste år havde en koncernomsætning på 2,5 milliarder kr. solgte i sidste uge ifølge den norske Finansavisen laks til over ti dollar eller over 56 kr. pr. kilo. Det er uden sidestykke den højeste pris på farmede ferske laks siden 1980erne, hvor produktion af laks i bure i fjorde og andre steder på havet blev industrialiseret. Før de russiske sanktioner slog igennem tidligere på måneden var producenterne med de norske aktører i spidsen, herunder mastodonten Marine Harvest, begunstiget af ganske høje verdensmarkedspriser.

»Sidste år solgte vi 3.000 ton laks eller seks procent af vores samlede salg til russiske kunder. Et fornuftigt gæt er, at vi kan øge vores omsætning på markedet, så Rusland udgør 15 til 20 procent af vores årsomsætning,« siger Regin Jacobsen, administrerende direktør i Bakkafrost.

Han ønsker ikke at kommentere, hvilke priser firmaet i de seneste dage har fået hos russiske kunder.

Men uanset Regin Jacobsens tavshed er faktum, at russiske opkøbere for tiden betaler skyhøje priser for at få fat i laks, der er blevet en akut mangelvare på de russiske restauranter og i detailleddet.

I flere butikskæder i hovedstaden Moskva er laks så stor en mangelvare, at kæderne har opgivet at få laks, og indtil videre er produkterne trukket ud af sortimentet i butikkerne. Og som en dansk diplomat i Moskva, der ønsker at være anonym, udtrykker det: »Restauranterne piver«.

I 2013 fik norsk og færøsk lakseindustri en gennemsnitspris på fersk laks på verdensmarkedet på 35,70 kr. pr. kilo. Og i første kvartal af 2014 var de skyhøje, nemlig i gennemsnit godt 43 kr. pr. kilo. I andet kvartal lå de på 37 kr.

Rusland har årligt aftaget 150.000 ton fersk laks fra Norge, svarende til 80 procent af den norske lakseproduktion, men nordmændene må nu finde andre markeder til erstatning for det russiske marked, der har smækket grænsebommene ned.

Et stort hul skal fyldes

Ifølge Bakkafrosts topchef regner med man i branchen med, at chilenske producenter vil prøve dække en del af hullet efter nordmændene. Hverken Færøerne eller Chile har tilnærmelsesvis en produktion, der kan hamle op med Norges. Russerne får dog ingen ferske, men derimod froskne laks fra Sydamerika, da det er for dyrt at flyve fersk laks den lange vej. Så en del af den norske laks vil blive erstattet af frossen chilensk laks. Færøerne sejler fortsat fersk laks til Rusland.

Bakkafrost venter at producere 45.000-48.000 ton laks i år.

»Vi vil aldrig kunne matche det behov, russerne har. Men vi kan selvfølgelig øge vores salg en hel del, da vores kunder gerne vil købe mere hos os, da der er et stort hul, der skal fyldes op,« siger den administrerende direktør i Bakkafrost.

Hidtil har det russiske marked ikke været strategisk vigtigt for Bakkafrost, men den pludselige russiske interesse for selskabets produkter som følge af importboykotten mod nordmændene, har ændret situationen.

Det færøske selskab, der har en børsværdi på 5,7 milliarder kr., omsatte sidste år mest i USA, Fjernøsten og Europa. Siden begyndelsen af maj er kursen på Bakkafrost-aktierne, der er noteret på fondsbørsen i Oslo, steget med lidt over 36 procent. Alene de seneste to uger er aktien steget med 8,4 procent.