MOSKVA: Passagerer i Moskvas største lufthavn har de seneste uger fået et opsigtvækkende indblik i den igangværende russiske valgkamp.
»Genopret Sovjetunionens grænser!« lyser valgreklamen i blåt og gult på storskærme over check in-skrankerne i lufthavnen.
Rejsende på vej til Estland, Kasakhstan eller Ukraine kan så stå der i køen og overveje, hvordan Ruslands tredjestørste politiske parti mon har tænkt sig at indlemme de 14 nabolande, der fik deres selvstændighed i 1991, i det nye Storrusland.
Der er nu ikke noget nyt i de grænseoverskridende budskaber fra partiet med initialerne LDPR. Lederen af det nationalistiske parti, den nu 70-årige Vladimir Sjirinovskij, har råbt de samme slagord i mere end tyve år. Under den seneste krise mellem Rusland og Tyrkiet foreslog han at kaste en atombombe i Bosporus-strædet, således at Istanbul ville blive oversvømmet.
Siden begyndelsen af 1990erne har Sjirinovskij spillet rollen som den vrede og forsmåede vælgers talsmand. Og modsat partier, der satser på TV-reklamer og politiske studehandler, så fører LDPR valgkamp på gaden i små og store byer.
Men partiets på alle måder minimale indflydelse illustrerer, hvordan det russiske parlament gradvist er blevet tømt for indflydelse under Vladimir Putins 16 år lange styre.
Landets love skabes reelt i præsidentadministrationen, og søndagens parlamentsvalg har mere karakter af en generalprøve på præsidentvalget i 2018.
Men selv i parlamentet er det blevet sværere for Sjirinovskij at skille sig ud. Kommunistpartiet har skruet op for den revanchistiske retorik. Og siden Ruslands annektering af Krim-halvøen i 2014 har Putin lånt fra LDPRs flammetale om at kæmpe for de russisktalende uden for Ruslands grænser.
Til gengæld har Sjirinovskij fundet sig en ny meningsfælle i USA.
»Jeg føler en vis sympati for Donald Trump, hans fremtræden, hans position. Han er tæt på mig på en måde,« siger Sjirinovskij.
Med vanlig sans for overskrifter meddelte han, at han straks havde bestilt en DNA-test for at finde ud af, om han er i familie med sin amerikanske sjæleven.
Simon Kruse er Berlingskes korrespondent i Rusland.