Rusland: Syrisk opposition bag kemisk angreb
Det er sandsynligvis de syriske oprørere, der onsdag brugte kemiske våben, mener Rusland – der afviser at være imod en FN-undersøgelse.
Det er sandsynligvis de syriske oprørere, der onsdag brugte kemiske våben, mener Rusland – der afviser at være imod en FN-undersøgelse.
Blev der, eller blev der ikke brugt kemiske våben under angrebet onsdag på et oprørskontrolleret område uden for den syriske hovedstad, Damaskus?
Ifølge menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch, der selv har undersøgt påstanden om kemiske våben ved blandt andet at tale med vidner, er der nu risiko for et langtrukkent tovtrækkeri, som vil gøre det sværere for FN-observatører at påvise, om der blev brugt kemiske våben under angrebet.
Svaret hælder mere og mere mod et ja. I hvert fald bekræftede Rusland – et af det syriske regimes allierede – i går, at de civile, der blev dræbt under angrebet, døde som følge af »et uidentificeret kemisk stof«.
Det efterlader den syriske regering som den eneste, der stædigt fastholder, at oppositionens påstand om et kemisk angreb er pure opspind. Og på det punkt er den russiske regering enig med den syriske, da russerne siger, at det kemiske stof var fyldt i en »hjemmelavet raket«, og at angrebet sandsynligvis var en provokation fra oppositionens styrker med det formål at give den syriske præsident skylden.
Samtidig opfordrede talsmanden for det russiske udenrigsministerium i går det syriske regime og FN til at blive enige om, at FNs observatører kan få adgang til området, hvor mellem 500 og 1.300 mennesker omkom.
Talsmanden understregede dog, at Syriens holdning til en sådan FN-inspektion skal respekteres, og i går aftes havde den syriske regering endnu ikke tilkendegivet, om den vil give tilladelsen.
»Det er vigtigt med hurtig adgang til området, ellers kan de, der har en interesse i det, altid forsøge at så tvivl om det resultat, som FNs observatører når frem til,« siger Lotte Leicht, der er direktør i Human Rights Watch.
Organisationens egne undersøgelser peger klart i retning af et angreb med en eller anden form for kemisk våben.
»Ofrene har knappenålspupiller, helt hvid hud, og de har ikke blødende sår. Det tyder ikke på konventionelle våben, men på, at de er døde som følge af indånding af et eller andet stof,« siger Lotte Leicht.
Naser Khader, der som mellemøstanalytiker ved tænketanken Hudson Institute i Washington nøje følger udviklingen i Syrien, mener, at pilen peger på regimet.
»Det er der meget, der taler for. Blandt andet at de kemiske våben er affyret fra Kasioun-bjerget, der ligger på toppen af Damaskus. Det er her præsidentpaladset ligger, og det er et område, der er fuldstændig under regeringens kontrol. Byen, som blev angrebet, ligger i en dal ved foden af bjerget. Det er et område, som regeringstropperne længe, og uden held, har forsøgt at genvinde kontrollen over,« siger Naser Khader.
Han peger desuden på et andet indicium:
»Det syriske regime har jo længe understreget, at det har fuld kontrol over Syriens lagre af kemiske våben. Så hvordan skulle det så være oprørerne, der er ansvarlige?«