Det påståede angreb med giftgas på den syriske slagmark fører nu til en skærpet dansk ordkrig om omverdenens muligheder for at gribe ind i den blodige konflikt.

Ifølge Venstre og de Konservative er det moralsk uholdbart at blive ved med at vente på, at medlemslandene i FNs Sikkerhedsråd måske – måske ikke – en dag kan enes om at intervenere. De to oppositionspartier foreslår derfor, at lande, der er parate til at gribe ind uden FN-mandat, finder sammen og planlægger, hvordan det bedst kan ske.

»Den her konflikt kan ikke løses ved at snakke. Derfor må man gøre noget andet end det, man hovedløst og hændervridende har foretaget sig alt for længe,« siger Venstres udenrigsordfører, Søren Pind, der vil overlade det til de militært sagkyndige at vurdere, hvordan der bedst kan interveneres.

»Det, jeg kan konstatere, er, at det moralsk er fuldstændig uacceptabelt bare at se på, mens kvinder, børn og ældre slagtes i et sådant omfang. Den passive udenrigspolitik giver i dette tilfælde mere blod på hænderne end den aktivistiske,« siger Søren Pind, der opfordrer udenrigsminister Villy Søvndal (SF) til at udarbejde et katalog over mulige indgreb.

»Og vel uden at udelukke noget på forhånd,« understreger Søren Pind.

De Konservatives ordfører, tidligere udenrigsminister Lene Espersen, foretrækker at gribe ind med et FN-mandat, men hun understreger, at forsøget på at opnå et sådant mandat må have en udløbsdato.

»Kina og Rusland skal ikke have lov til at blokere i al evighed. Derfor er vi nødt til at begynde at forberede, hvordan vi så bedst kan beskytte civilbefolkningen – eksempelvis ved at etablere en humanitær korridor med den flyveforbudszone, som det vil kræve,« siger Lene Espersen, der noterer sig, at Frankrig er ude i tilsvarende overvejelser.

Søvndal kræver FN-mandat

Den franske udenrigsminister, Laurent Fabius, sagde i går, at det internationale samfund bliver nødt til at gribe ind med magt, hvis det bekræftes, at der er brugt kemiske våben i Syrien. Og hvis FNs Sikkerhedsråd ikke kan tage beslutningen, så må den blive taget »på andre måder«, fastslog Fabius.

Men hverken kritikken fra V og K eller den skærpede tone fra Frankrig, får udenrigsminister Villy Søvndal til at opgive sin modstand mod at intervenere uden et FN-mandat.

»Den franske udenrigsminister siger jo ikke noget. Det er antydningens fine kunst på fransk, og hvad angår V og K, så vil jeg minde de to partier om det kaos, som de har været med til at skabe i Irak, fordi de valgte at lade Danmark deltage i en krig uden international legitimitet,« siger Villy Søvndal, der ikke mener, at det nødvendigvis er så umuligt at opnå enighed i FNs Sikkerhedsråd, som V og K lader forstå.

»Jeg antager, at FNs observatører nu får adgang til at undersøge påstanden om kemiske våben i Syrien. Og hvis observatørerne bekræfter påstanden, så er der i FNs Sikkerhedsråd fuld enighed – altså inklusive Rusland og Kina – om, at der er tale om en krænkelse af international lov. Og så kan Rusland og Kina ikke længere modsætte sig, at det internationale samfund griber ind,« siger Villy Søvndal.

USA kan, men vil ikke

Heller ikke i USA er der i regeringen appetit på at involvere sig militært i det syriske slagtehus. Ifølge Naser Khader, der er Mellemøstanalytiker ved tænketanken Hudson Institute i Washington, er der nu flere amerikanere, der kalder præsident Obama for »folkemordsobservatøren«, og den øverstbefalende for det amerikanske militær, general Martin Dempsey, er modstander af selv en begrænset amerikansk intervention. Også selv om USA – ifølge generalen – faktisk er i stand til at ødelægge det syriske luftvåben og dermed tippe magtbalancen til fordel for de syriske oprørere.

Modstanden skyldes, at oprørerne ikke deler USAs interesser, forklarer general Dempsey i et brev til et republikansk medlem af Kongressen.

»I dag er Syrien ikke et valg mellem to parter, men snarere et valg mellem mange parter. Det er min overbevisning, at den part, som vi vælger, må være parat til at fremme deres interesser og vore, når magtbalancen skifter. Og det er de ikke i dag,« skriver USAs øverstbefalende i brevet, som nyhedsbureauet AP er i besiddelse af.